Video // Fysisk aktivitet + aktivitetskalender

Glædelig fredag venner.


Jeg håber, I har haft en god uge? Min har været lidt sær, og jeg har følt mig lidt ved siden af mig selv - i forhold til praktikken her og den pre-bachelor, jeg er ved at skrive.


I næste uge tror jeg, jeg skal gå lidt mere strategisk til værks og sætte nogle konkrete mål for mig selv for at føle mig ordentlig produktiv. Men nok om det, lad os kaste os ud i dagens blogindlæg.


Som I måske har bidt mærke i, har jeg jo sat mig for at dele en video hver fredag, og siden det er fredag, er der naturligvis en ny video klar til jer. I kan finde den på Youtube og så selvfølgelig her nedenfor i dette blogindlæg.


I videoen taler jeg lidt om udfordringerne ved at være fysisk aktiv i et samfund som det vi lever i i dag. Jeg fortæller også, om hvordan jeg selv er fysisk aktiv i min hverdag, og hvordan jeg bruger en meget simpel aktivitetskalender til at planlægge og holde overblik over hvor aktiv, jeg er, og hvordan jeg er aktiv.



At være fysisk aktiv er en naturlig del af mit liv og min hverdag, så det er relativt nemt for mig at kigge på kalenderen og se frem til tirsdagens løbetur.


Jeg løber ofte om morgenen, så jeg kan godt finde på at lægge mit løbetøj frem om aftenen sådan, at jeg bare skal stå op og nærmest kravle direkte i det om morgenen. Jeg løber ikke så stærkt, så med lidt god musik i ørene, er det faktisk bare en dejlig måde for mig at starte dagen på, hvor jeg får gang i blodomløbet og samtidig får lidt frisk luft.


Jeg er klar over, at det for andre kan være en stor udfordring at komme afsted til træning eller afsted på en løbetur om morgenen, så måske kan I ikke som sådan relatere til min glæde over fysisk aktivitet, og det er også noget af det, dagens video handler om.


Hvis I tror, I kunne få gavn af en kalender som min, vil jeg gerne sende jer en PDF, som I selv kan printe ud og udfylde med de aktiviteter, I gerne vil planlægge eller holde styr på. I kan skrive hvad som helst i den.


Send mig en mail via kontaktformularen her, og så sender jeg kalenderen afsted til Jer så snart som muligt, så I kan komme i gang med at planlægge og skabe overblik.


Kalenderen ser ud som på billedet nedenfor og så fylder jeg selv måned, dato og aktiviteter ind. De dage der ikke hører til den valgte måned, fylder jeg ud med et kryds og starter så måneden fra den dag det er den 1.



Tak fordi i læste med og god fornøjelse med dagens video, som i kan se lige nedenfor ⇩



Borggade 6k
8000 Aarhus
24 52 26 41
CVR: 39977125
  • LinkedIn - Hvid Circle
  • Facebook - Hvid Circle
  • Instagram - Hvid Circle