Velkommen 2020

Opdateret: jan. 3

Godt nytår & hjertelig velkommen til 2020! Sørme så om ikke vi endnu en gang kan byde et nyt år velkommen, ja et nyt årti endda.


Nøhj i kan tro jeg har glædet mig. Det er næsten helt fjollet, men jeg har været så spændt på det nye år, for der skal ske så meget godt, særligt her i januar og noget siger mig det bliver et ret fantastisk og begivenhedsrigt år.


Herhjemme starter året med en pladderromantisk julefilm på Netflix, rester af kransekage og skribleri på computeren - ikke en helt dårlig måde at komme ned i gear på, omend nytårsfejringen var relativ stille og rolig her på Borggade.


Vi havde fornøjelsen af endnu engang at skåle nytåret ind fra tagterrassen her i Latinergården og nyde synet af en masse fint fyrværkeri. Det er lidt af et privilegie, når nu vi ikke selv køber krudt, at så mange andre gør og at vi har så fin en placering at nyde det fra. Tro det eller ej, men jeg er faktisk ret tosset med fyrværkeri, når jeg ikke selv skal skyde det af og kan få lov til at beundre det fra en passende afstand og når jeg så ovenikøbet kan nyde det med min søster og et par gode venner ved min side, ja så bliver det altså ikke meget bedre.


Om et lille øjeblik vil jeg give min bachelor en god gennemlæsning og tjekke efter om alle formalierne nu er som de skal være, så den kan blive afleveret og jeg kan fokusere på den mundtlige del af min eksamen. I morgen er det så tilbage til noget der ligner en almindelig hverdag for i morgen er det jo torsdag og det betyder årets første træning med RunningNow i Skåde. Det er slet ikke så ringe endda.



Derudover er det jo januar (ja det havde du nok ikke gættet) årets første måned, og uanset hvor kliche det så end lyder så er januar og et nyt år, altså rimelig meget lig med nye begyndelser - i hvertfald for mig. Godtnok ikke på sådan en - new year, new me - agtig måde, men mere i den forstand at jeg gerne lige tager et grundigt kig på mit liv, vurderer min situation og tænker lidt over, om jeg er hvor jeg gerne vil være, eller i det mindste om jeg er på vej derhen.


Derfor, har jeg da også sat nogle mål for mig selv her i det nye år, som jeg naturligvis har planer om at dele i et blogindlæg inden årets første uge er omme.


Nytårsforsæt er for nogle, måske lidt af en fjollet kliche, men jeg mener mere det handler om at være realistisk og sætte sig selv nogle mål der er personlige, realiserbare og har en reel motivation bag. Det er den eneste vej frem. Alle de der lidt mere fluffy forsæt uden en egentlig retning gør ikke meget andet end at skuffe, når man ikke opnår dem, så hvis jeg skal give jer et enkelt råd at starte det nye år ud med, så er det at droppe de fluffy nytårsforsæt og i stedet ligge lidt energi i, at sætte nogle mål for jer selv, som i rent faktisk har lyst til at opnå og som i også har en reel mulighed for at nå i mål med. Hvordan de mål så skal se ud er jo helt op til jer.


Første mål kunne jo for eksempel være at beære jeres sofa med et par timers intimt samvær og pleje post-nytårssulten med noget ekstra godt. hehe.


Ellers vil jeg bare ønske jeg en skøn og rolig 1. januar.


De bedste nytårshilsner, Katrine

Borggade 6k
8000 Aarhus
24 52 26 41
CVR: 39977125
  • LinkedIn - Hvid Circle
  • Facebook - Hvid Circle
  • Instagram - Hvid Circle