Tirsdagstanker & taknemmelighed

Januar er så småt ved at gå på hæld og dermed har vi næsten klaret os helskindet gennem årets første måned… eller, det har vi i hvert fald her på Borggade. Og det er endda trods eksaminer, termin lige om hjørnet og en ordentlig forskrækkelse i Jespers familie, der ellers gjorde os noget vakkelvorne for en stund.


Det er fortsat en underlige tid, og måske endnu mere nu fordi det er blevet svært fortsat at se lyset for enden af tunellen, men jeg har egentlig allermest lyst til at holde humøret højt, så godt som jeg nu kan. For trods den nuværende tilstand i samfundet, er der bare så meget godt jeg stadig ser frem til, som på ingen mulig måde ser ud til at blive forværret på grund af Corona epidemien. Anderledes ja, men bestemt ikke forværret.


(den altid fine udsigt fra vores altan. Forestiller mig mange ammetimer herfra, i hvertfald i dagstimerne)


Det er blandt andet disse 7 punkter, sammen med en lille håndfuld nye tilføjelser, jeg har i tankerne og så er jeg faktisk af den overbevisning at 2021 nok skal blive et fandens godt år, selvom det fortsat kommer til at se meget anderledes ud, end hvad vi har været vant til før epidemien.


Måske (og det er et meget varsomt måske), men måske begynder vi også så småt at se lidt til effekterne af vaccinerne og pludselig, før vi ved af det, finder vi os selv på den anden side af tunellen. Vi gør i hvert fald vores herhjemme for at det kan blive en realitet sooner rather than later, som man siger. Der går jo nok længe før vi bliver tilbudt en vaccine og da vi begge har været testet positive, har jeg virkelig heller ingen anelse om hvilken betydning det kan have for processen og hvis jeg stadig ammer, hvad så? Vi må tage det som det kommer. Andet er der jo ikke for.


Min termin venter jo også kun lige rundt om hjørnet, så det er i virkeligheden der det meste af vores fokus ligger, for når først han er kommet til verden, får denne selvisolation lige pludselig et helt andet format. Det er i hvert fald det jeg selv forbereder mig på, for ærlig talt har jeg ingen anelse om hvad jeg skal forvente af tiden efter hans ankomst. Det eneste jeg ved, det er at jeg glæder mig og at jeg nok kan vinke pænt farvel til sammenhængende søvn. Men lige nu er det egentlig helt ok, netop fordi jeg glæder mig så meget, både til at møde ham, se det lille væsen jeg har bagt på i godt 9 måneder, og til at gå fra en lille tomandsfamilie til en på tre. Jeg glæder mig til at se hvordan vi klarer den: hvem vi bliver, hvordan vi bliver. Andre kommende førstegangsforældre der kan relatere til det?


Jeg har en idé om at vi bliver helt igennem fantastiske forældre sammen. Det har jeg virkelig og jeg føler mig så tryg, hvilket virkelig ikke er noget jeg har været vant til før. Det meste af min ungdom er gået med ren og skær angst, i alle mulige formater, så jeg priser mig selv så lykkelig for at jeg trods alting, har det så godt som jeg har det nu. Tænk sig en gang at jeg skulle blive så heldig.


Nu vil jeg trykke udgiv, og kaste mig over lidt plantepleje herhjemme. Der er et par planter der er begyndt at hænge lige rigeligt, så det må jeg hellere få gjort noget ved, og så skal Jesper og jeg ud og gå en god lang tur i det fine vejr. Kan i nu have en rigtig skøn tirsdag derude!

Seneste blogindlæg

Se alle

40+0

  • LinkedIn - Hvid Circle
  • Facebook - Hvid Circle
  • Instagram - Hvid Circle