Teltjagt & sommerferiedrømme


Hejsa folkens og glædelig mandag.

De sidste par uger har vores kommende ferie til det græske øhav været meget på tale. Vi glæder os nemlig helt vildt til at komme lidt væk. Vi tager også en tur til Berlin denne sommer og i det hele taget har vi snakket lidt meget om feriedrømme på det seneste. Jeg tror det er Jespers lidt pressede eksamensperiode og min manglende evne til at slappe ordentligt af, der gør at vi længes efter en ordentlig pause.

Forleden spurgte jeg Jesper, hvilken slags ferie eller rejseoplevelse, han havde allermest lyst til, hvis han selv skulle bestemme. Jeg har selv leget med ideen om en længere campingtur, så i kan tro jeg blev glad da Jesper svarede, at han syntes det kunne være fedt med en vandretur i det fri: de norske fjelde, canada eller måske endda helt til Alaska, med rygsæk og telt. Det lyder som lidt af et eventyr ikke?


Dagens indlæg er skrevet i samarbejde med mine venner fra campz.dk

Gennem min barndom bød ferierne faktisk på en del campingture, bl.a. til Bornholm og Møns Klint, og der er altså noget helt særligt, ved friheden i at have sit “hjem” med sig, når man er afsted. Desværre er hverken mig eller Jesper særlig erfarne friluftsmennesker, og som i også kunne læse i dette indlæg, har Jesper en ekstra udfordring i naturen. Derfor vil det nok kræve både lidt øvelse, forarbejde og det rette udstyr, hvis vi skal afsted på en længere tur af den kaliber.

Et godt sted at starte, ville nok være at anskaffe os et telt, som vi kan lære at kende, slå op sammen og sove sammen i. campz.dk har et stort udvalg af outdoor telte til sommerferien og jeg har allerede set mig varm på et par forskellige modeller. Festivalsæsonen er jo også over os og jeg har lovet Jesper at tage med på Roskilde næste år, så det kræver jo sådan set også, at vi anskaffer os et telt.

De klassiske kuppeltelte som disse to (her og her) er jeg særligt glad for, fordi jeg kender dem fra min barndom og kan sætte dem op på nul komma fem. Jesper siger at det også er telte som dem, man ser flest af på Roskilde Festival, men om det lige bliver én af dem, det må tiden jo vise.

Jeg håber i får en skøn start på ugen og til de af jer der lige mangler en sidste eksamen (min gode veninde Maria eksempelvist), vil jeg prøve at sende en masse god karme jeres vej.

#sommerferie #telttur #outdoortelte #friluftsliv #camping #campzdk

Borggade 6k
8000 Aarhus
24 52 26 41
CVR: 39977125
  • LinkedIn - Hvid Circle
  • Facebook - Hvid Circle
  • Instagram - Hvid Circle