Søndagssnak #36


Godmorgen og dejlig søndag.

Jeg er en smule omtåget her til morgen, men har sat mig til rette ved computeren med fusserne i vand og en kop kaffe i hånden. Næsten hele min lørdag gik med at vende pandekager til et privat arrangement i forbindelse med Classic Car Race.

Det er faktisk første gang jeg sådan rigtig har været til noget i forbindelse med Classic Car Race, men jeg har heller aldrig været den store bilentusiast. Jeg har et par favoritter såsom denne eller denne (i rød), men hverken min fars eller mors kærlighed for skønne biler har jeg arvet.



Der var simpelthen fest i Det Hvide Hus for ca. 600 gæster, der alle ville have pandekager... og pandekager det fik de. Spørg mig lige om jeg kunne mærke mine fødder efter at have stået op fra ca. 10-16? Jeg fatter ikke hvordan min chef Pernille klarer det, hun er nu altså ret hard-core og kan bare køre på, men heldigvis var folk super søde. Der var vitterligt ikke et enkelt øjeblik hvor der ikke var mindst 7 mennesker i kø og lige som vi troede at køen stilnede af, så kom endnu et hold af mennesker. Heldigvis forsvinder evnen til at svinge dejpinden ikke helt. Det er lidt ligesom at køre på cykle - der skal lige laves et par stykker og så er man hurtigt oppe i tempo.


Det var ved at være et stykke tid siden jeg sidst havde stået i vognen, så jeg havde faktisk både savnet det og glædet mig. Når der er så mange kunder og samtidig fri bar, så kører snakken også så fint i køen og man hører da også en ting eller to. Heldigvis kun ting man kan grine af... hehe. Vi fik da også både serveret lidt bobler omkring frokost, margarita i pausen og øl lige inden fyraften. Så laver pandekagerne næsten sig selv. Lige omkring kl. 23 kunne jeg så cykle hjem med en pandekage til Jesper i tasken. Jeg cyklede simpelthen inde på racebanen og måtte lukkes ud oppe ved mindeparken af de søde vagtmænd og undskyldte med at jeg jo havde arbejdet og bare skulle hjem. Det smilede og hilste bare så venligt. Tak siger jeg bare! Det er som om at solskin og gode arrangementer bare gør folk helt glade i låget.

Så skulle jeg ellers bare have mig et bad og så på hovedet i seng. Jeg ramte puden og BUM så sov jeg sku.

Jeg håber i har haft en dejlig weekend indtil videre og at i får en ligeså dejlig søndag. Især mor der er i Estland hos Kasper og min skønne veninde Camilla der fylder år idag. Tillykke du smukke kvinde <3

Det har jeg lyttet til:

Heart of Gold og Little of Your Love

Det har jeg set:

HAIM - Want you back

#musik #classiccarrace #aarhus #weekend #søndagssnak #søndag

Borggade 6k
8000 Aarhus
24 52 26 41
CVR: 39977125
  • LinkedIn - Hvid Circle
  • Facebook - Hvid Circle
  • Instagram - Hvid Circle