Søndagssnak #35



Dejlig søndag, kære læsere og tak fordi i kigger forbi :-D

Her nyder jeg endnu en søndag morgen med solskin, brise og fuglefløjt. Det er lige til at blive helt høj af lydene og duften i vejret. Giver det mening at jeg føler mig beæret over, at stå op til et vejr som dette? Jeg syntes bare det er så fantastisk - alt er bedre i sådan et vejr her.

Men, nu sidder jeg altså her igen, ved bordet foran vinduet - samme plads som (næsten) hver dag. Jeg tilbringer en del tid ved det her bord. næsten hver søndagssnak bliver skrevet herfra - bortset fra et par enkelte søndage, hvor jeg har skrevet fra enten Ugelbølle eller Esbjerg.

Tænk engang at jeg rent faktisk har skrevet 35 af disse indlæg. 35 søndage har jeg sat mig ned og ladet tankerne falder ned på tasterne om småting jeg har oplevet og ugen der er gået. Der er bestemt sket en udvikling og indlæggene ser ikke helt ud som de gjorde i begyndelsen. Se bare her, her eller her.

De af jer der følger med regelmæssigt og som sikkert også ser med på instagram, er nok udemærket klar over at jeg er i praktik. Det skal jeg være indtil slut juni og så kan jeg holde sommerferie. Hvis jeg skal være helt ærlig, så går der ikke en dag, hvor jeg ikke skænker sommerferien en tanker. Det er nemlig sådan, at allerede d. 5 juli er vi en stor flok, der flyver til Kalymnos og jeg glæder mig som et lille barn.

Mine dage, det næste stykke tid, vil derfor være præget af en god blanding af skriveri, billedeskydning, læsning (for fornøjelse og i praktikøjemed) og fritid. Fritiden bliver brugt på lidt af hvert: at være aktiv, spille brætspil med folk fra kollegiet, drikke vin, lave mad and the list goes on.

Igår var jeg til Naturens Døgn i Botanisk Have med min mor, hvor vi fik en lille rundvisning af lektor Finn Borchseinus - efterfulgt af en overdådig aftensmadssalat i cafeen. Vi lærte lidt om hvordan plantearter spreder sig på øer, om befrugtning fra dyr til blomster, at nogle blomster kan skifte køn og meget mere. Det var en ret god aften.

Tidligere på dagen var vi inde og hente startnummer til prinsens løb på mandag. Måske har i set plakaterne hvor der står Royal Run, rundt omkring i Aarhus? Jeg fik et par nye løbesko fra New Balance med hjem fra EXPO'en, som jeg allerede har testet på løbebåndet nede i kælderen.

Jeg har egentlig tænkt mig at der også kunne blive plads til en lille bitte løbetur idag, men turen i morgen er på 10 km. og jeg vil ikke trætte stængerne ud i dag for så ikke at kunne give den gas i morgen, så nu må vi se.

Nu skal jeg have morgenmad og så skal mine planter have lidt kærlighed - kan i have en rigtig dejlig søndag!

Det har jeg hørt:

My Pure Soul af Moshav kører på repeat... det er den skønneste sang.

Det har jeg set:

Dashing Dovedale

#søndag #weekend #søndagssnak

Borggade 6k
8000 Aarhus
24 52 26 41
CVR: 39977125
  • LinkedIn - Hvid Circle
  • Facebook - Hvid Circle
  • Instagram - Hvid Circle