Søndagssnak #18


Hej alle sammen & dejlig søndag til jer.

Så er vi så småt ved at være et godt stykke inde i januar og det nye år. Hvornår holder man egentlig op med med at tænke sådan? og bare ligesom være til, i det nye år? Jeg føler stadig jeg går og ser på verden som et nyt kapitel, men på et tidspunkt bliver det vel bare hverdag.

Måske skal jeg lige over eksaminerne og i gang med et nyt semester.

Denne uge har primært budt på den skriftlige del af min eksamen for dette semester. Hver morgen har jeg mødtes med min studiegruppe og om eftermiddagen er jeg taget hjem, og har bare været helt færdig. Det har derfor været ekstra lækkert, at jeg lavede en god portion snackkugler, sidste weekend, som jeg kunne hapse et par stykker af når jeg kom hjem.


Vi har virkelig gjort os umage, så jeg håber vi får god respons. Hvis i har fulgt med på instagram, har i med garanti også set, at jeg har nydt godt af kantinens gode mad, næsten hver dag. De laver virkelig god mad i vores kantine og prisen er virkelig heller ikke til at klage over.

Jeg har også brugt en del tid, denne uge, på at sidde og fifle med et nyt design til bloggen. Jeg syntes ligesom det er på tide med en platform der er mere overskuelig og mere mig. Jeg glæder mig sådan til at bliver færdig, så jeg kan dele den med jer!


Torsdag delte jeg et indlæg om Hanegals nye veganske postej. Hvis ikke i har læst det, kan i finde det lige her.

Da vi havde afleveret vores eksamen i fredags, blev det fejret med frokost på Streetfood sammen med Jesper. Aarhus bedste pita og en øl, med mit yndlingsmenneske – så bliver det næsten ikke bedre. Om aftenen stod den på ren afslapning. Jeg var kravlet under dynen med en god pose bland-selv slik og skiftede lidt mellem Netflix og fifleri med blogdesignet. Det var bare perfekt.

Lørdag forløb ligeså så stille og rolig, som fredag aften gjorde. De første par timer fiflede jeg med bloggen, fra sengen af, med Jesper ved min side. Op af formiddagen kom min mor forbi til kaffe og så stod den ellers på et par praktiske ting resten af dagen. Aftensmad bestod af sushi fra favorit sushibiksen og et par Sex & the City afsnit og så var jeg ret klar til at hoppe i seng.

I dag, står den på forberedelse til den mundtlige eksamen og et yogahold senere.

TING JEG SER FREM TIL NÆSTE UGE:

  • at få overstået min mundtlige eksamen.

  • at ses med min far.

  • prøve et nyt yogahold.

  • fifle mere med blogdesignet.

  • læse til eksamen.

DAGENS SANG:

Adam Lambert – Welcome to the show feat. Laleh

DAGENS VIDEO:

Bar Philosophy: Where yoga meets calisthenics

#søndag #weekend #søndagssnak

Borggade 6k
8000 Aarhus
24 52 26 41
CVR: 39977125
  • LinkedIn - Hvid Circle
  • Facebook - Hvid Circle
  • Instagram - Hvid Circle