Så skete det! Vi er flyttet.

Hej med jer. Længe siden. Snart tre måneder faktisk, selvom det næsten føles som længere.


Og hvad er der så sket siden sidst? Jo det skal jeg fortælle jer.


Først og fremmest, fik jeg jo overstået mine to eksaminer og er nu halvvejs gennem min kandidatuddannelse. Ét år tilbage. Vildt.


Så har jeg været soloforældre i en hel uge mens Jesper var på Roskilde Festival. Jeg var så misundelig og samtidig så glad på Jespers vegne. Jeg ville drøngerne have været afsted blot for at stå forrest til Haim og måske også til Post Malone. En anden gang måske. Fatter faktisk ikke helt hvordan jeg klarede dén uge uden at blive skør og virkelig mangle Jesper mod slutningen, men det gjorde jeg (altså klarede den). Det gik så fint. Holger og jeg storhyggede os selvom han var syg nogle af dagene. Vi var på små endagsture rundt i Aarhus - ud til Aarhus Ø, på formiddags strandtur til Den Permanente og ude at spise hos morfar. Om aftenen, efter putning, pakkede jeg så flyttekasser. Og langsomt men gradvist blev lejligheden pakket ned, så resten kunne tages uden for meget stress og jag ugen efter festival, hvor Jesper var hjemme igen.


Da Jesper kom hjem fra festival, var der nemlig blot en uge til Den Store Flyttedag, så hver dag indtil, blev brugt på at rydde ud, rydde op, gøre rent og pakke ned. Og lige pludselig blev det lørdag d. 9. juli og så gik det for alvor løs. Alt hvad vi ejer kunne lige præcis være i én flyttebil og med hjælp fra et ægte hold helte af venner og familie, kom alting sikkert fra A til B. Ej hvor en dag, og en vi havde glædet os til... jeg især. Og Holger tog det faktisk bedre end forventet, selvom der naturligvis var lidt forvirring at spore hos ham, men med en veninde at lege med, rigeligt med snacks og to skønne gravide kvinder til at se efter ham mens lejligheden blev tømt, synes det lige til at overskue for ham.



Fra centrum til forstad

På vores nye adresse stødte Jespers familie til, et par ekstra venner også og lidt af holdet sagde farvel og fik et kæmpe tak inde i byen. Faktisk gik det så hurtigt med at tømme flyttebilen, at jeg ikke nåede at løfte en eneste kasse selv. Holger fik jeg dog lagt til en god lur og straks efter havde Jespers forældre stilt an til frokost. Hotdogs med pølser (både veggie og almindelige) og brød fra grill og så en lille kold øl. Luksus. Vores spisebordsplade var løftet ovenpå en gang flyttekasser og så var der ellers tag-selv bord og med stole spredt lidt rundt i stue og køkken fik alle en tiltrængt lille spise/drikkepause, før vi gav den en skalle til og folk begyndte at takke af.


Nøhj! Nu hvor jeg gennemlever dagen i hukommelsen og på skrift, bliver jeg helt varm og taknemmelig i kroppen. Det var virkelig en perfekt dag. En af dem, der skal gemmes til en kold og grå dag. Det er virkelig bare sådan nogle gode folk vi er omgivet af. Både venner og familie, som virkelig giver en hånd med og glædeligt tager del. Nogle dage har jeg faktisk lidt svært ved helt at forstå, at jeg kan være så heldig - at vi kan være så heldige. Selv Jespers søster, hendes kæreste og deres børn på 5 og 2 år tog turen herop fra Esbjerg og gav en ordentlig hånd med. Børnene ikke så meget naturligvis, men deres energi og humør var til at gribe i luften, og dét kan også noget.





Slut med lejligheden

Ugen efter den store flyttedag skiftedes vi, Jesper og jeg, til at tage ind i lejligheden og gøre rent, så den kunne blive klar til flyttesyn. Jeg tog førstedagen, mandag, efter en rigtig rolig søndag, i vores nye hjem. På vejen hentede jeg bland selv slik fra den kære Vingummi der ligger lige om hjørnet fra hvad der nu er vores gamle lejlighed og med snolder i hånden kastede jeg mig over gulvvask og pletfjerning. Ugen forsvandt som dug for solen og torsdag sagde vi ægte farvel til lejligheden, da vi afleverede vores nøgler i viceværtens postkasse og fejrede både ét kapitels afslutning og et andets begyndelse med aftensmad på Street Food.


Nu rammer vi snart 3 hele uger i rækkehuset her og lejligheden på Borggade føles som fortid. Vi var så klar til at flytte. Klar til lidt græs under fødderne, til fuglefløjt, mere ro på og lidt mere plads at boltre os på. Tiden i lejligheden var et skønt kapitel, men da Holger kom til gik der ikke længe før vores behov havde ændret sig og jagten på et nyt hjem for alvor satte ind.


Og nu er vi her så i vores, næsten perfekte, nye hjem. Spændende, hvad tiden her kommer til at byde på.

Seneste blogindlæg

Se alle