Roskilde Reflektioner

Ude godt men hjemme bedst.


Jeg er tilbage på pinden og endelig er vi hjemme igen efter 8 dage på festival. Det har været lidt af en oplevelse, sådan at være på Roskilde Festival for første gang. På den ene side havde jeg aldrig regnet med at skulle afsted og på den anden side, vidste jeg godt at det var noget jeg måtte prøve en dag.


Skal jeg være helt ærlig har jeg nok altid haft et lidt stereotypt skræmmebillede af festivalen i baghovedet, som har holdt mig fra at finde det særligt tillokkende for mig at tage afsted. Overdreven drug, manglende fred, oversvømmede telte og skrækhistorier om voldtægt har været mit billede på Roskilde festival og jeg har simpelthen ikke kunnet forstå hvorfor folk tog afsted.


Samtidig værdsætter jeg i høj grad ro og alenetid. Det er en nødvendighed for mig, hvis jeg skal kunne fungere optimalt. At være sammen med andre mennesker er enormt energikrævende for mig og med alle de nye mennesker jeg har mødt på festivalen har det været noget af en udfordring at det eneste sted jeg kunne få lidt alenetid enten var i teltet eller på et aflåst toilet.


Stod lige og hyggede foran Orange Scene med en rosé ca. 1,5 time før Cardi B gik på


Så hvorfor tog jeg afsted?


Først og fremmest holder jeg meget af musik, og da Roskilde jo i høj grad er en musikfestival virkede det oplagt for mig at jeg en dag måtte afsted. Jesper var dog den primære årsag til at jeg tog afsted, for han har været afsted før og det betød rigtig meget for ham at have mig med.


Roskilde festival er desuden en af de største festivaller i Europa og det lyder ikke af så lidt, så et eller andet inde i mig krible-krablede lidt, bare for at opleve hvordan sådan en stor festival mon måtte være. Jeg har trods alt kun været på North Side.


Og så var der maden, som jeg i den grad også blev motiveret af.

Vores første måltid på festivalen var en veggieburger og pommes. Perfekt.


Hvordan var det så?


At tage på Roskilde Festival føltes for mig, lidt ligesom at få et indblik i en anden verden. Der er en særlig stemning og energi på festivalen og folk er virkelig drevet af den energi, det kan ses.


Jeg er dog taget hjem med flere spørgsmål end svar for der foregår så meget på festivalen som jeg hverken forstår eller har lyst til at tage del i og derfor kan man måske sige at jeg på visse punkter mere bare har været en passiv deltager eller observatør end en ægte festivalgæst. Med det i tankerne kunne man måske også stille spørgsmålstegn ved, hvad en ægte festivalgæst egentlig er. Det er vel op til os selv hvilken festivalgæst vi gerne vil være.


Lige umiddelbart var mit indtryk at der rigtig nok var et flertal af den stereotype festivalgæst, der er mere fuld og beruset end ædru og som tilbringer mere tid i campen end ude på festivalpladsen. Samtidig var der et hav af forskellige andre mennesker i alle mulige aldre og det var tydeligt at se, at nogle mennesker kom med et helt andet formål (ligesom jeg) end bare at drikke sig i hegnet. Mange var der garanteret primært for musikken, hvilket jeg jo i høj grad også var, omend der ikke var mange favoritter i årets line-up. Mere om musikken, hvem vi hørte og hvilke kunstnere vi særligt syntes om, følger i et senere indlæg.


Jeg arbejdede trods alt også som frivillig, hvilket naturligvis gav mig et andet indblik i festivalen end hvis jeg havde købt en billet. Faktisk var det mega fedt af være frivillig og det vil jeg 10 gange hellere være end bare at købe billet og tage afsted. Især når festivalen er så stor og især fordi det virker til at der er en særlig stemning også blandt de frivillige, som er ret skøn at være en del af.


Det var ikke helt det samme da jeg var frivillig på North Side, da var man nemlig i høj grad frivillig for at få en gratis billet til festivalen, hvor jeg på Roskilde oplevede at folk i ligeså høj grad var frivillige for at være frivillige og fordi det næsten var en tradition at være frivillig med de samme mennesker år efter år.


Madboder var der rigeligt af og mange af dem serverede vegetariske alternativer og måltider, så det var ikke svært for mig at finde god mad. Jeg tror jeg har spist Chili sin carne fra den samme bod ca. 5 gange. Kaffe derimod var et problem. Der var ikke mange steder der serverede en god kop kaffe og det var sku lidt skuffende. Måske er jeg blevet for vant til den jeg selv laver.


En enkelt bod formåede at lave en tilfredsstillende kop sort kaffe og her nyder jeg en stor kop inden min sidste vagt som frivillig.


Begyndelsen


Da vi ankom lørdag formiddag, var det faktisk lidt af et kulturchok for mig. Folk sad i grupper over det hele med bjerge af alkohol, stereoanlæg, campingudstyr og tasker. Biler kom kørende for at sætte folk af og så køre videre og i det hele taget var det tydeligt at der var en form for system, som langt de fleste formåede at passe sig ind i. Jeg fulgte vitterligt bare med, mens jeg beskuede denne nye verden jeg var trådt ind i.


Da teltet stod oprejst på frivillig-pladsen og den første kolde øl blev knappet op fik jeg lidt ro på. Det er tungt at gå med al den oppakning og svært at abstrahere fra virvaret af mennesker omkring én, især når man ikke ved hvor man skal hen eller hvor langt der er, men sikke en tryghed det alligevel var, at have Lasse og Jesper med, der begge virkede til at have rimelig godt styr på tingene.


Efter en kort gåtur omkring området gik vi ud for at se teltpladsen blive åbnet og aldrig har jeg da set noget så tosset. Folk var jo som vilde dyr eller soldater i krig, der skulle beslaglægge territorier. Jeg så vitterligt en ung kvinde på min egen alder (måske lidt yngre) råbe og skrige som en hærfører og samtidig kaste rundt med en pressening mens hun skubbede andre folks telte til sidde, inden de fik sat pløkker i. Se det var noget af et syn og så med et hegn i mellem os - næsten poetisk - os og dem.


Da festivalpladsen først rigtig åbnede om onsdagen, gik de første par dage med at høre lidt musik på de 2 scener Rising og Countdown, at udforske den del af festivalplads der allerede var åben og at drikke lidt øl nede på teltpladsen.


Da den helt store festivalplads blev åben tilbragte vi det meste af tiden der, på at høre musik, spise, drikke, udforske og naturligvis arbejde. Jeg så mange ting jeg ikke havde regnet med var en del af Festivalen, både mad, boder med salg af varer og tøj og en del kunst og udstillinger.


Jeg er kommet hjem med en fin Roskilde kasket og en håndflettet naturtaske. Fantastisk!


Hos Piece of cake fik jeg mig det lækreste stykke chocolate mud pie.


Sidste vagt og så hjem


Min sidste vagt som frivillig var lørdag aften til søndag morgen og vi skulle så med færgen hjem til Aarhus søndag eftermiddag.


Som mange af jer nok ved er jeg morgenmenneske og ikke nat-ulv (bortset fra ved særlige lejligheder) så den nattevagt, så jeg ikke sønderligt meget frem til. Heldigvis var det dog nogle skønne mennesker jeg var frivillig sammen med og det gjorde det hele lidt bedre.


Inden vagten hentede jeg en kop kaffe sammen med Jesper og så fandt vi os en lille bænk i et hjørne på pladsen hvor vi satte os, holdt lidt om hinanden og bare snakkede mens jeg drak min kaffe i ro og mag. Det var faktisk et af de bedste øjeblikke på hele festivalen. Det føltes som et lille øjeblik, vi havde helt for os selv og det havde jeg brug for. Især fordi vi faktisk ikke havde så meget tid sammen som vi måske havde håbet til at begynde med. Vores vagter lå forskudt, så når Jesper og Lasse havde fri, var jeg på arbejde og omvendt.


Da jeg kom på vagt den lørdag aften havde jeg fornøjelsen af at sidde som reserve sammen med 2 andre fra mit hold under en koncert, så for at holde varmen og humøret højt endte vi med at danse rundt ude bag ved til hele koncerten. Det resulterede i en del smil og grin fra andre frivillige der kom forbi og som den danseglade tosse jeg er, bliv mit humør hevet helt i top.


Herefter stod den på noget dakkedak dj musik i 2 hele timer før vi kunne holde fri. Klokken var ca. 4.30 da vi forlod scenen og da var det så småt blevet lyst udenfor og pladsen så tom og helt anderledes ud i morgenlyset. Hele holdet skålede i et shot efter endt vagt og så var vi tre der gik gennem hele pladsen på vej tilbage til campen. På vejen stødte vi på en lidt sølle men meget morsom morgenfest som vi til dels tog del i og beskuede i halvanden times tid og nød en morgen-øl mens vi dansede. Måske lyder det ikke som mig, men når den helt rette spontane mulighed byder sig er jeg som oftest frisk på det meste.


Vi tøffede trætte og i højt humør tilbage til campen, udvekslede store krammere og gik tilbage til hver vores telte. Det var en af de få gange jeg er gået i seng samme tid som jeg plejer at stå op og det blev da heller ikke til mange timers søv. Efter 3 timer var jeg oppe igen, på vej i bad og på jagt efter kaffe. Da jeg vendte tilbage til teltet pakkede vi sammen, sagde tak for denne gang og tog så hjem.


Den famøse morgenfest. Nøhj hvor vi grinte. Det må have været overtrætheden der slog til.


8 dage er mange for sådan en bette følsom fis som mig, der hurtigt bliver overvældet af indtryk, så det var derfor noget af både en udfordring og oplevelse at være afsted på Rosklide Festival. Samtidig kan jeg ikke lade være med allerede at glæde mig til næste år, for ja jeg skal afsted igen, jeg er faktisk ikke i tvivl. Om det er den der orange feeling eller hvad det er ved jeg ikke, men et eller andet fik fat i mig og trods mine bekymringer og manglende kendskab til festivalen var det en oplevelse jeg er glad for at have fået med i rygsækken og jeg ser frem til at finde ud af hvad festivalen ellers har at byde på.


Er der mon nogle af jer der har været afsted? dette år eller tidligere?


Kæmpe sommerklem herfra og hvor er det skønt at være tilbage ♥️


CVR: 39977125
  • LinkedIn - Hvid Circle
  • Facebook - Hvid Circle
  • Instagram - Hvid Circle