Ren lørdagslykke - Globryllup & Streetfood med den skønneste flok

Åh folkens. Sådan en dag som i går, det er altså bare en af dem der ikke må gå i glemmebogen. Det var sådan en dag jeg engang kun turde drømme om. Derfor lavede jeg da også en lille aftale med Jesper her til morgen – nemlig at han underholder bettefisen, så jeg kan skrive, mens minderne stadig står skarpt i hukommelsen.


Så jeg har sat mig til rette på kontoret, med døren lukket og musik i ørene. Så kan jeg forhåbentlig holde fokus på skriveriet, selvom det er drønsvært. Jeg er kun blevet mere distræt, nu hvor Holger er kommet til. og enhver lille lyd giver mig lyst til at hive i håndtaget og lige kigge ud om alt nu også står godt til. Det gør det altid. Alligevel kan jeg ikke helt give slip, så en lille smule øvelse skader ikke, og sådan et afbræk her er nu også ret rart.



Nå, men I går var altså lidt af en begivenhedsrig dag. Den bød nemlig på globryllup ved Den uendelige bro og ren madhygge på Street Food – alt sammen med de bedste mennesker jeg kender. Og jeg kan sige jer - jeg havde sådan glædet mig! Jeg ved næsten ikke noget bedre end at samles med mine yndlingsmennesker, og særligt nu hvor Holger er kommet til og efter Corona er der bare noget helt særligt ved igen, at kunne gøre sig klar til at tage i byen – bruge lidt ekstra tid på hår, tøj og make-up. Det er en hel lille ting i sig selv.


Det var min gode gammel gymnasieveninde Miriam, der skulle giftes med hendes Peter og selvom festen er rykket til næste år grundet Corona, valgte de alligevel at blive viet i går og invitere os alle til at kigge med. Og med os alle, mener jeg faktisk ikke bare alle bryllupsgæsterne, men mest hele den lille gymnasiegruppe. Vi er nemlig en skøn lille gruppe på 6 unge kvinder, der alle har holdt ved hinanden siden gymnasiet og der er bare ikke noget bedre end når det lykkedes os at samle hele gruppen, nu med kærester, mænd og børn også, der alle kan godt med hinanden. Det virker bare så vildt surrealistisk og vildt fantastisk på samme tid. Tænk engang at det er her vi er i livet nu.



At der nu er børn i billedet, er faktisk også en af grundene til hvorfor dagen i går er så mindeværdig. Det er jo en stor ting sådan at komme ud og omkring med sit barn når man er nye forældre og i går havde vi altså Holger med hele vejen igennem. Og det gik bare så fint. Vi pakkede barnevognen med alt vi kunne få brug for og så var det ellers bare på bussen mod Marselis og til fods gennem skoven før vi stod ved Varna Palæet og bestilte iskaffe inde vi trillede videre ned mod broen. Holger sov indtil lige før vielsen, så vi kunne lige nå at hilse på, amme og sidde lidt i sandet inden de sagde ja til hinanden. Og så stod den ellers bare på lidt strandhygge inden vi vendte snuderne mod Street Food til fods.


Sikke en følelse af frihed der bare strømmede ind over mig hele dagen i går. Det er nemt at tro, at man er bundet til hjemmet med en lille, og det er der naturligvis også nogle der er, men hvor er det dog rart at det ikke lige er tilfældet for os. At vi kan have bettefisen med ude, som vi efterhånden har gjort det en del gange og stadig føle os tæt forbundet med ham. Hans små øjne sugede indtryk til sig under den lille solhat, men der var også små smil og grin at hente, både på Stranden og senere på Street Food. Og han fik da også sovet nogle fine lure undervejs, så jo vi var to meget stolte forældre.


Og da vi ikke er de eneste, eller de første med barn i gruppen, fik Holger desuden fornøjelsen af lille Lydia på 10 måneder, der også var med hele dagen. Hun er bare en glad og lækker lille fis og hele gruppen er sgu bare så dejligt støttende - hjælper med at løfte barnevogn, holder ens pagneglas (alkoholfri), mens man fumler med slyngen og holder børnene lidt, så man også selv kan få armene fri. Jeg ved ikke hvordan dælen jeg blev så heldig.



Efter lidt tid på Street Food med højt humør og måske lige rigeligt med lydindtryk oveni, kunne jeg dog godt fornemme at Holger måske var klar på lidt solotid i vores lille trekløver, og ærligt talt, det var jeg sgu også, så Jesper hentede cheesecake to-go og så vendte vi snuden hjemad, fik os et bad på skift, spiste kage, ammede og lå alle tre trygt under vores dyner lidt over 22.


For nogle lyder ovenstående måske enten dødsygt, eller som pral, man for mig er det altså bare et uovertruffet drømmescenarie, og så kunne vi ovenikøbet toppe en god lørdag med en god søndag morgen, med tidlig gåtur gennem et solrigt og relativt mennesketomt Aarhus, efterfulgt af morgenhygge på altanen med brød fra Mor Anna og parasol fra IKEA, så bettefisen kan være med. Så kan man vist heller ikke ønske sig mere.

Seneste blogindlæg

Se alle