Om rollen som mor & et fokus for april

Opdateret: apr. 27

Begyndelsen af hver ny måned i min kalender rummer en lille ”Fokus for denne måned”-side hvor man blandt andet kan skrive hvad man ønsker mere og mindre af i sit liv den pågældende måned. Nogle måneder ved jeg overhovedet ikke hvad jeg skal skrive og andre måneder er jeg ikke i tvivl.


Denne måned ønsker jeg eksempelvist mere skriveri. Altså tid her ved computeren hvor jeg bare får skrevet. Og her tænker jeg primært med henblik på at skrive noget til siden her, men også måske at skrive lidt for mig selv.


Som sædvanligt ligger der en fin håndfuld ufærdige skriverier på computeren, som jeg snildt kunne genlæse og skrive færdig til udgivelse. Så det bør jeg nok starte med, næste gang lejligheden til at skrive lidt, byder sig.


Lige nu står jeg i vores lille multiværelse (kombineret kontor, børneværelse og garderobe), med Holger i vikle og computeren placeret på puslebordet. Højden passer simpelthen så fint til at stå op og skrive jo. Og det føles altså bare noget bedre at stå op når jeg har Holger i vikle end det gør at sidde ned. Så er det nemmere lige at vugge lidt med ham og kigge ned på hans lille ansigt.


Men ja, som enhver anden forældre sikkert kan nikke genkendende til, så er det når de små sover at man enten 1: skal sove selv eller 2: kan få noget fra hånden. Og herhjemme tyer jeg som oftest til nr. 2, selvom jeg sikkert ville have haft godt af at ty til nr. 1 noget oftere. Det er jeg begyndt at indse nu. En ekstra times søvn i ny og næ, ja eller bare en halv faktisk, kan virkelig gøre underværker. Så i går tog jeg en eftermiddagslur sammen med Holger. Og her til morgen, for første gang siden han kom til, var det min tur til at sove lidt ekstra fra morgenstunden af. Jeg ammede nemlig bettefyren da han vågnede lidt i seks og sendte ham så videre til hans far der selvfølgelig tog imod ham med åbne arme, mens jeg lige fik en ekstra 45 minutters søvn, hvilket er meget i mit regnskab.


Jeg er vel ligesom næsten enhver anden ny mor er det og kan stort set ikke sove fra nogle lyde den lille laver, om så han bare grynter i søvne eller drejer hovedet – mine øjne er åbne og ørerne spidsede med det samme. Men Jesper derimod, ja han kan næsten sove fra det hele – nok primært fordi han helt instinktivt ved at mor her er på sagen. Og jeg hører altså det samme fra andre vennepar med børn, så det kan jo ikke være synderligt unikt for os.


Jeg hørte i øvrigt den sjoveste lille detalje fra en veninde, kan jeg vel godt tillade mig at kalde hende efterhånden, forleden. Nemlig at nyfødte som oftest ligner deres far mest, fra fødslen af, da det øger faderens tilknytning til barnet, fordi han så er mere overbevist om at det er hans. Som kvinde er man jo ikke i tvivl om at barnet er ens eget, men som mand er der jo en reel mulighed (eller måske nærmere risiko) for at det ikke er tilfældet. Og det lyder sgu egentlig meget rigtigt gør det ikke? Det er da i hvert fald en genial lille krølle fra naturens side af. Mange har da også sagt at vores bette fyr ligner Jesper meget, men jeg må nu ærligt indrømme at jeg især i begyndelsen så meget af mig selv eller i ved, ikke så meget mig selv som jeg ser ud nu, men sådan som jeg så ud da jeg var spæd. Ja egentlig synes jeg bare at Holger er et fantastisk lille mix lige nu, og så er jeg meget spændt på at se, hvordan han kommer til at ligne os når han bliver ældre - både af udseende og adfærd.


Og det er vel ikke så sært. En stor del af det at sætte børn i verdenen er vel netop ønsket, om at se sig selv og det menneske man elsker forenes i et andet nyt lille menneske. Det var i hvert fald en stor del af det for mig ved jeg, naturligvis kombineret med en forståelse af, at det at sætte et nyt liv i verdenen nok i virkeligheden er noget af det største man kan opleve, især som kvinde. Og den oplevelse ville jeg faktisk rigtig gerne have. Samtidig er der jo nok en del biologiske og sociale faktorer der også spiller ind, og som i sidste ende bidrager til beslutningen om, at nu er tiden inde til ”at føre slægten videre” ja eller at nu er man klar, eller har virkelig meget bare lyst.



Holger er lidt over 6 uger nu og nærmer sig gradvist de to fulde måneder. Og nøhj hvor er han blevet en stor dreng i vores øjne. Der sker jo meget på ganske kort tid med de små mennesker og det er så vildt at have besøg af vennepar med børn på et helt og et halvt år og se hvor store de også allerede er blevet, og så forestille sig at vores lille fyr også når så langt på så kort tid. Man oplever tiden gå på en helt anden måde og fornemmer sine prioriteringer ændre sig. Det er ret fantastisk også selvom det kun foregår på et ganske lille plan. For mit vedkommende er det nemlig ikke fordi der er blevet vendt fuldstændig op og ned på min verden. Det har jeg vist også skrevet i et tidligere blogindlæg.


Jeg føler mig nemlig stadig enormt meget som mig selv, men måske nærmere med nogle tilføjelser fremfor ændringer, hvis det giver mening. Jeg føler det i hvert fald mere som om at det hele: graviditet, fødsel, forberedelse og tiden her med Holger, har fået mig til at vokse fremfor at forandre mig. Andre forældre der kan byde ind med tanker her - hvordan har rejsen til og rollen som forældre sat sit præg på jer?

Seneste blogindlæg

Se alle

27