Oktober tilbageblik


I begyndelsen af sidste måned delte jeg dette indlæg, hvor jeg så tilbage på nogle gode øjeblikke fra september. Det var rigtig dejligt, for som ugerne går, forsvinder tiden nemt fra mig og jeg glemmer hurtigt, hvad jeg egentlig bruger mine dage på.

Indlægget fik desuden rigtig god respons fra jer og derfor syntes jeg det gav masser af mening med et lille tilbageblik på oktober måned også.

Der var mange gode øjeblikke i oktober. Jeg begynder helt at smile, nu jeg tænker over det og genser nogle af de billeder jeg tog i løbet af måneden.


Jesper og jeg var en tur på Aros og nåede lige at se udstillingen om ondskab og at nyde udsigten fra toppen.


Jeg fandt dette idylliske sted på min løbetur i Billund, da vi på weekendtur til Lalandia.


Jeg har brugt meget tid på studiet, både med læsning hjemme samt undervisning og gruppearbejde på campus.


På en dag der bød på hjemmelæsning, holdt jeg frokostpause i universitetsparken og tog selv maden med. Jeg havde det faktisk lidt mærkeligt med at sidde og spise for mig selv, mens folk gik forbi. Jeg blev underligt selvbevidst, selvom jeg prøvede at slappe af. Jeg er vist for vant til mine faste frokostmønstre der enten forgår alene herhjemme eller på campus.


Min mor og jeg var til Moesgaard Trailløb for tredje år i træk. Det er lige godt hver gang og vejret var fantastisk!

Havde i nogle skønne øjeblikke i oktober? Del endelig i en kommenter på facebook eller syntes godt om, hvis i syntes det er hyggeligt at læse med.

Tirsdagsklem, Katrine

#oktobertilbageblik #tilbageblik #aros #moesgaardtrailrun

Borggade 6k
8000 Aarhus
24 52 26 41
CVR: 39977125
  • LinkedIn - Hvid Circle
  • Facebook - Hvid Circle
  • Instagram - Hvid Circle