Når hovedet står af...

Opdateret: 13. maj

Aaahhhh. så sidder jeg her. Kinder Maxi ved min side og en 1664 på bordet. Klokken er halv otte og Jesper putter Holger. Gudskelov for det.


Jeg er helt nedkørt i dag. Mest på grund af maveonde (frygter jeg desværre kommer til at bakse med lidt IBS fremover), men også på grund af et meget aktivt tankeunivers. Der foregår så meget deroppe og jeg har hverken kunnet give slip på eller holde fast i noget af det.


Det hænder ind i mellem, at jeg har tænkt så meget, på alt muligt, i så lang tid at jeg slet ikke kan rumme mere. Jeg når sådan et punkt, hvor jeg slet ikke kan finde ud af hvad der skal til for at bringe ro til mit system, et punkt hvor jeg næsten ikke kan tænke længere, hvor det føles som om alle mine tanker gør holdt foran en aflåst låge og bare presser på, og presser på, uden forløsning.


Det der ofte foregår, er at den ene tanke overtages af den næste, før jeg når at blive færdig hvor jeg er og så fortsætter jeg bare til den næste, og kommer ikke rigtig tilbage og griber slutningen på nogle af de tidligere tanker. Og så har jeg bare sådan nogle dage hvor alt forsvinder for mig. Tiden stikker af, alle mine planer går i vasken og det eneste jeg har brug for, er bare at ligge stille, men det kan jeg ikke få mig selv til, for når jeg ligger stille er jeg jo ikke produktiv og jeg løser ikke en opgave, der kan ses af andre. Ergo har jeg jo ikke lavet noget. Det er naturligvis noget værre sludder, men det er den fejlrationalisering jeg når frem til og så får jeg sådan en følelse af, at jeg ikke kan tillade mig at ligge mig ned og passe på mig selv. Det føles skyldbetonet.


Kort fortalt: jeg er elendig til at slappe af.



Phew. Det var helt rart at få ud. Som et godt langt åndedrag og det tog måske alligevel lidt af presset. Sandheden er at tiden lige nu måske også generelt bare er lidt presset. Det er eksamenstid, og det er bare altid stressende. Jeg har svært ved at finde plads til det hele og det føles som om jeg gør alting lidt halvt. Det er utroligt så stor en forskel det gør at Holger er kommet til og det er noget særligt, at opleve livet som studerende før moderskabet og efter moderskabet. Det er en kæmpe forskel. Og så ligger flytningen jo og bobler som et glødende lyspunkt, jeg har så svært ved ikke at forberede os til. Jeg glæder mig bare så meget til at kaste mig over nedpakning af lejligheden her og at påbegynde indretningen i rækkehuset. Tænk sig en gang at vi endelig skulle finde et fint lille sted til os, der lige præcis var et passende næste skridt. Jeg kan stadig ikke helt forstå det. Måske når jeg står i døren med nøglerne og kan beskue det tomme hus sammen med Holger.


Jesper kommer muligvis til at være på Festival til overtagelsen, så vi flytter først ægte når han er hjemme igen, men jeg har planer om at tage Holger med derud og hygge og lege de fleste dage optil, så han måske tager flytningen lidt bedre. Til den tid er jeg nemlig færdig med eksaminer og kan overgive mig fuldt til flytteriet. Det er så svært at forblive i nuet når jeg mentalt, på mange måder, er flyttet.


Der er endda netop et par der har skrevet under på kontrakt til at overtage vores nuværende lejlighed. Vi har mødt pigen og noget siger mig, at de kommer til at blive lige så glade som vi har været, for at bo her, men nøhj hvor er det underligt, at et andet par skal nyde godt af "vores udsigt" og indrette sig i hvad der var Jesper og jegs første hjem sammen, ja og også Holgers. Åh altså her hvor Holger blev undfanget og levede sit første fulde år. Så mange gode minder vi har haft her, fester og gæster og hyggelige soloaftener.


Jeg husker da vi først flyttede ind. Vi sov på en oppustelig luftmaddras de første par nætter. Sådan en af de helt store, og så levede vi af Paradis is. Det var perfekt og det bliver vores næste kapitel stensikkert også.


God aften fra mig, glædelig bededagsweekend og tak fordi i læser med 🧡

Seneste blogindlæg

Se alle