Månedens favoritter 02, 2022

Opdateret: 10. mar.

Endnu en ny måned er over os, og med fare for at gentage mig selv, fatter jeg ikke helt hvor februar blev af. Jeg tror desværre at tidens hastige gang er en kendsgerning jeg ikke længere kan løbe fra, for jo ældre jeg bliver, jo hurtigere går tiden. Jeg kan vist lige så godt acceptere det - først som sidst.


Og det er jo i virkeligheden noget værre sludder ikke? for tiden går jo ikke hurtigere. Den går i nøjagtig det tempo den altid har gjort. Jeg har blot mere at fylde døgnets timer med. Mere at se frem til og mere at forholde mig til.


Gennem februar gik jeg faktisk og tænkte på, om bloggen her mon snart havde nået sin udløbsdato. Der er jo langt mellem indlæggene for tiden og jeg har tænkt på om jeg mon kunne nøjedes med Instagram som medie. Men så husker jeg på alle de gode indlæg jeg har skrevet, som jeg faktisk er stolt af og som jeg også ville være lidt ked af bare at lade gå i glemmebogen. Så den lever lidt endnu, bloggen her. Og det betyder naturligvis også at jeg deler endnu en gang månedens favoritter. En lille én denne omgang.


Hjertevarm beskyttelse til mine ører

Hjemmestrikket hue efter opskrift fra petiteknit. Jeg har dog ikke selv strikket huen. Det har min gode veninde Camilla, der er noget mere strikkekyndig end jeg. Den har måske en noget fersk farve, men nu hvor forårssolen brager og kulden stadig bidder, har jeg fundet mig helt tilpas i den.


Hvorfor er det næsten kun mænd, der slår ihjel?

Artikel hos Zetland om hvorfor 9 ud af 10 drab begåes af mænd, kvinders frygt i nattelivet og opdragelsens betydning. En artikel, der i kølvandet på hændelsen med Mia Skadhauge Stevn, er rimelig relevant.


Easy Filler fra Flügger

Helt perfekt spartelmasse til texture-art projekter, som jeg for nylig har kastet min kærlighed over.


Blackout af Sarah Hepola

En fantastisk fortælling om livet som alkoholmisbruger - før, under og efter, og om rejsen mod ædruelighed. På mange måder en bog der minder lidt om The Unexpected Joy of Being Sober af Catherine Gray, som jeg tidligere har skrevet en anmeldelse af.


Fine glasvaser fra Søstrene Grene

Jeg har for nylig været en tur gennem Søstrene Grene for at finde lidt glasvaser til forårets mange stiklinger og jeg fandt en ganske fin håndfuld. Bl.a. fandt jeg en fin hyacint-vase som er mindst lige så god til stiklinger som den er til hyacinter.

Seneste blogindlæg

Se alle