Lyt til nyt

Godmorgen kære læsere.


Det er den sidste mandag i april og tiden føles som altid, som om den er fløjet afsted. Som jeg forudsagde på mine egne vegne, har april været en dejlig måned og jeg er spændt på at se hvad maj har at byde på.


Egentlig var det meningen at disse 'Lyt til nyt' indlæg skulle være et fast ugentlig indslag her på bloggen, men desværre er det ikke helt blevet sådan. Jeg har vist været lige lovlig ambitiøs, da jeg tænkte det var muligt at have lyttet til 3 nye deleværdig podcastepisoder hver mandag.


Jeg er nemlig ret selektiv med hvad jeg lytter til og hvis jeg ikke syntes det er helt i top, så bliver det altså ikke delt her på bloggen. Det kan måske virke en smule snobbet, men det er vigtig for mig at jeg får det aller bedste ud af den tid jeg har til rådighed og mit ønske er at lære, udvikle mig og blive klogere på livet og hvis et podcast ikke tilbyder mig det, så er det nok ikke noget for mig.


Jeg har derfor besluttet mig for at denne føljeton bliver et fast månedligt indslag, istedet for et ugentligt, ligesom mine faste musikmix fra Spotify er det. På den måde sikrer jeg mig, at jeg ikke skal presse mig selv til at høre podcastepisoder bare for at dele det her, men kan istedet lade det hele ske mere naturligt.


Mindre stress er vejen frem, hvis vi skal give plads til udvikling.


Den håber jeg i er med på?



Siden sidst har jeg lyttet til en helt igennem fantastisk episode fra et podcast der hedder This American Life. Podcastet hedder Tell Me I'm Fat og tager udgangspunk i en bog der hedder Thrill skrevet af den Amerikanske forfatter Lindy West. Hun stiller spørgsmålstegn ved vores syn på vægt og hvordan vi taler om overvægt.


Når der tales eller skrives om vægt er det ofte med de briller på at overvægt er et stigende problem, men ved at tale om det sådan, er det som om vi adskiller vægten fra mennesket og det syntes jeg faktisk er helt forkert, for det er slet ikke en mulighed. Når vi beskæftiger os med overvægt på den ene eller den anden måde er det dybest set mennesker vi taler om og mere konkret, menneskers udseende - dit og mit.


Derfor blev jeg også helt overvældet da jeg hørte denne episode og det satte så mange tanker i gang at jeg simpelthen blev nødt til at høre det igen. Måden vægt i alle dets afskygninger omtales på i episoden er helt fantastisk, uden filter, forbehold eller forsigtighed og dét tror jeg i højere grad der er brug for, især fra mennesker der rent faktisk ved hvordan det føles at være overvægtig. Jeg syntes vitterligt alle med en smule interesse for mennesker og sundhed bør høre denne episode for det er så lærerigt.


I kan finde episoden her eller i kan søge på det i jeres podcast app på mobilen.


Jeg håber i får en god start på ugen 🌼

CVR: 39977125
  • LinkedIn - Hvid Circle
  • Facebook - Hvid Circle
  • Instagram - Hvid Circle