Lyt til nyt


Glædelig mandag alle sammen og rigtig glædelig 1. april!


I dag er der dobbelt op på ny begyndelse, nu hvor det både er den første dag i en ny uge og en ny måned. Af en eller anden grund får det dagen i dag, til at virke lidt mere speciel syntes jeg.


Ulig mange andre, er jeg tosset med mandage. Jeg elsker at gå en ny uge i møde og har det helt fint med at weekenden er ovre. For mig er mandage lig med begyndelsen på noget nyt og spændende og ligeså er en ny måned.


For lidt over en måned siden satte jeg denne lille føljeton i verden, hvor jeg deler 3 forskellige podcastepisoder som inspiration til den nye uge. Tanken var at give jer noget i kunne glæde jer til og som samtidig kunne inspirere og få jer til at reflektere over hverdagen og livet.


Alle disse Lyt til nyt indlæg kan findes som kategori i toppen af blogsiden og i vil derfor kunne gå tilbage og lytte til alle de podcasts jeg har delt, når det lige falder jer ind.



Istedet for tre forskellige episoder får i, i dag tre forskellige podcast jeg netop har fundet og gerne vil i gang med at lytte til. Jeg skal til at løbe nogle længere ture, for at forberede mig til halvmarathon og det er derfor perfekt, med nogle nye podcasts jeg kan skifte mellem på mine løbeture.


Det tre podcast jeg har set mig varm på er:


30 for 30

Et podcast over en filmserie af samme navn. Podcastet indeholder historier fra sportsverdenen bl.a. NBA, NFL, video spil, OL og Bikram Yoga. Det er engelsksproget. Sæson 3 byder på en række episoder om en #MeToo skandale indenfor bikramyoga som jeg både syntes lyder spændende og super relevant.


Getting Curious with Jonathan Van Ness

Et podcast der tyder på at handle om alt mellem himmel og jord. Jonathan Van Ness er af mange kendt fra Serien Queer Eye der kan ses på Netflix. Jeg har ikke selv set Queer Eye, men beskrivelsen af dette podcast minder mig om Under the Skin, måske med fokus på nogle knap så seriøse emner. Det lyder lovende og kan høres på Spotify. Jeg har planer om at høre første episode på en gåtur senere i dag.


The Habitat

NASA har hyret 6 komplet fremmede til at bo I et mars- lignende miljø på Hawaii for at undersøge hvilken social dynamik der vil opstå og det lyder helt seriøst både vildt skræmmende og ret spændende. Jeg synes rummet og havet er mega spændende og det er helt klart 2 interesser jeg har, men som slet ingen relevans har til resten af mit liv og min hverdag. Jeg har dog på det seneste udforsket disse interesser en smule og tror dette podcast kunne være ret fedt at lytte til.


Har i lyttet til nogle af de podcast episoder jeg har delt? og kunne i lide nogle af dem?


Hvis i lytter til eller allerede har hørt nogle af disse, kunne jeg godt tænke mig at høre hvad i syntes? Hvis jeg får lyttet til et par episoder fra disse tre, har jeg planer om at dele nogle af dem næste mandag.


God lytning.


Klem, Katrine

Borggade 6k
8000 Aarhus
24 52 26 41
CVR: 39977125
  • LinkedIn - Hvid Circle
  • Facebook - Hvid Circle
  • Instagram - Hvid Circle