Klimavenlig kost - Er du en etisk forbruger?

De sidste mange uger har Christina og jeg været på lidt af en bæredygtig rejse. Vi har læst, talt og tænkt, og nu er vi klar til at dele vores erfaringer med jer. Det har vi glædet os til, for hvad er viden egentlig værd, hvis ikke den deles?

Gennem hele processen har vi haft den etiske forbruger for øje. En betegnelse for de af os, der tager meget bevidste valg omkring vores forbrug, ved at boycotte eller investere i de varer vi mener er etisk forsvarlige. Som etisk forbruger, kræver det dog efterhånden en udvidet specialviden for at gennemskue markedet for, hvilke varer, der reelt set er de mest klimavenlige. Der findes nemlig et hav af certificeringer og delte meninger om, hvad ”rigtig” klimavenlighed egentlig er for en størrelse.


Den etiske forbruger er en der tager meget bevidste valg omkring sit forbrug ved at boycotte eller investere i de varer personen mener er mest etisk forsvarlige.

Det har derfor været vigtigt for os, som det første at indsamle viden direkte fra jer, så vi havde et godt udgangspunkt for det efterfølgende arbejde. Mange af jer var rigtig søde til at svare på de spørgsmål, som vi og medarbejderne i RAA delte på vores Instagramprofiler for godt en måneds tid siden: og vi fik i alt over 300 brugbare svar og dilemmaer at fordybe os i. Det viste sig dog, at mange af jer havner i samme dilemmaer, og det har derfor været rimelig tydeligt, hvor vi skulle lægge vores fokus.


Som svar på vores spørgsmål var der først og fremmest rigtig mange af jer, der gav udtryk for, at i ofte står overfor etiske dilemmaer, når i handler ind. Mange af jer er i tvivl om, hvorvidt økologi egentlig er godt for klimaet, og endnu flere søgte konkrete svar på hvorvidt, vi bør vælge konventionelt producerede dansk frugt og grønt i sæson eller tilsvarende importerede økologisk frugt og grønt. Enkelte af jer gav også udtryk for at købet af eksempelvis ost, fisk og andre animalske produkter ofte kan være roden til et etisk dilemma. I forlængelse heraf var der også en overvældende stor gruppe af jer, der svarede ja til at opleve skam under indkøb, og til det kan både Christina og jeg nikke genkendende. Faktisk kan vi nikke genkendende til de fleste af jeres svar.

Før vi kaster os ud i det bjerg af viden, som vi har akkumuleret, vil jeg dog gerne, at vi lige træder et par skridt tilbage og beskæftiger os med den bæredygtige udvikling og hvordan vi egentlig havnede her, hvor mange af os er begyndt at medtænke forskellige fødevarers klimabelastning i vores indkøb med håbet om, at det kan gøre en forskel.



Den bæredygtige udvikling

Først og fremmest synes jeg efterhånden, at bæredygtighed er blevet et lidt abstrakt koncept og det har været svært for mig, selv at beskrive, hvad dælen bæredygtighed egentlig handler om. Jeg har derfor allieret mig med Julie Juanita Larsen, der i sin bog – Bæredygtig kost – skriver, at bæredygtighed helt basalt set handler om, at de ressourcer vi bruger kan regenereres til næste generation (1). Der ligger altså et naturligt fremtidstidssyn i den bæredygtige tilgang, der tager udgangspunkt i det faktum, at den nuværende generation, altså os, skal kunne få opfyldt vores behov, uden at bringe fremtidige generationers mulighed for samme behov i fare.

Mere simpelt kan det vist ikke forklares, og præcis denne beskrivelse er jo i virkeligheden essensen af, hvad bæredygtighed handler om, hvis man altså lige holder igen med alle nuancerne. Som det ser ud lige nu, bærer klimaet dog efterhånden rimelig tydeligt præg af, at måden hvorpå vi lever, er alt andet end bæredygtig. Klimaforandringer er en reel konsekvens af vores nuværende levevis (4). Det er der efterhånden så mange beviser på, at vi ikke længere kan tillade os at betvivle.

Alligevel, kan det – for nogle – være svært at forstå når klimaforandringerne herhjemme ikke har det samme dramatiske udtryk som eksempelvis skovbrandende i Australien og Californien. Samtidig kan det fra en almindelig borgers perspektiv godt se ud til, at staten ikke gør synderligt meget for at vende udviklingen.

Og manglen på tydelig statslig handling afføder således to rimelig forskellige reaktionsmønstre hos befolkningen, hvor den ene er tilblivelsen af den etiske forbruger – os der har et ønske om at bidrage så lidt som muligt til klimaforandringerne og de der ikke reagerer før de bliver personligt ramt.



Klimaændringer, fødevareproduktion og madvaner


Mange af os ved godt, at produktionen af fødevarer efterlader et kæmpe klimaaftryk. Det har ofte været omtalt i alle medier, og det har været en medvirkende faktor til, at det lige netop er klimavenlig kost, vi har valgt at dykke ned i.

I al den litteratur, som Christina og jeg har været igennem de sidste par uger, er der da heller ingen tvivl. Landbruget alene er ansvarlig for omtrent en fjerdedel af de globale udledninger af drivhusgasser (3), hvortil produktionen af kød og kødprodukter udleder mest, stærkt efterfulgt af mejeriprodukterne mælk, ost og smør (2).

Samtidig er der mere end rigeligt med beviser for, at ændringer i vores madvaner til en mere plantebaseret kost, kan have en positiv effekt på klimaet (4). Som forbrugere har vi altså meget mere at skulle have sagt end vi måske egentlig regner med. Vi kan være med til at skabe tydelige positive forandringer alene med vores handlemønstre.

Naturligvis sker forandringerne ikke med det samme. Det giver jo lidt sig selv, fordi produkterne allerede er blevet produceret. Målet må derfor ideelt set være, at vi via ændrede forbrugsvaner sender et signal til dagligvarebutikkerne og dermed også producenterne om at efterspørgslen, på eksempelvist animalske produkter, er dalende. Den dalende efterspørgsel vil så ideelt set føre til ændringer i fødevareproduktionen sådan, at produktionen af animalske produkter sænkes, samtidig med, at produktionen af mere klimavenlige fødevarer øges.

Når vi handler som etiske forbrugere, er det derfor med en forhåbning om at ændre fremtiden til det bedre. Samtidig er der dog flere eksempler på, at en mere klimavenlig kost også er en sundere kost og de positive resultater fra en sundere kost vil med al sandsynlighed vise sig tidligere, så der er altså noget at vinde med det samme. Sidst men ikke mindst kan vi inspirere hinanden gennem måltider og sprede de bæredygtige forbrugsvaner som ringe i vandet.

Som nævnt i begyndelsen er det dog ikke lige nemt som forbruger at vurdere hvilke varer, der reelt set er de mest klimavenlige. Selv de mindste hverdagsvalg kan virke helt uoverskuelige, når vi står i butikken og skal beslutte os for hvilke varer der bør ryge i kurven og hvilke der ikke bør. Christina og jeg har derfor dedikeret de sidste mange uger, til at blive klogere på fødevareproduktion, transport og forbrug og i næste uge dykker vi ned i den klimamæssige forskel på økologisk og konventionel landbrug.


Vi håber du vil læse med.



Kilder:

  1. Larsen, Julie J. (2019) Bæredygtig kost: En guide til valg af bæredygtig kost med omtanke for miljø og dyrevelfærd. Muusmann forlag, København.

  2. Minter M., Chrintz T. (2016) Klimavenlig kost. Concito.

  3. Olesen, Jørgen E. (2015): Fødevarernes klima- og miljøbelastning. I Det Etiske Råds antologi: Det svære valg – udfordringer for den etiske forbruger.

  4. Smith P., M. Bustamante, H. Ahammad, H. Clark, H. Dong, E.A. Elsiddig, H. Haberl, R. Harper, J. House, M. Jafari, O. Masera, C. Mbow, N.H. Ravindranath, C.W. Rice, C. Robledo Abad, A. Romanovskaya, F. Sperling, and F. Tubiello, 2014: Agricul- ture, Forestry and Other Land Use (AFOLU). In: Climate Change 2014: Mitigation of Climate Change. Contribution of Working Group III to the Fifth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change [Edenhofer, O., R. Pichs-Madruga, Y. Sokona, E. Farahani, S. Kadner, K. Seyboth, A. Adler, I. Baum, S. Brunner, P. Eickemeier, B. Kriemann, J. Savolainen, S. Schlömer, C. von Stechow, T. Zwickel and J.C. Minx (eds.)]. Cambridge University Press, Cambridge, United Kingdom and New York, NY, USA.

  5. Westhoek, H., J.P. Lesschen, T. Rood, S. Wagner, A. de Marco, D. Murphy-Bokern, A. Leip, H. van Grinsven, M.A. Sutton og O. Oenema. (2014) Food Choices, health and environment: Effects of cutting Europe’s meat and dairy intake. Global Environment Change. Vol. 26. 196-205.


Borggade 6k
8000 Aarhus
24 52 26 41
CVR: 39977125
  • LinkedIn - Hvid Circle
  • Facebook - Hvid Circle
  • Instagram - Hvid Circle