Juletankemylder - Første jul med Holger

Det var så det. Julen er officielt slut. Sådan føles det i hvertfald herhjemme hos os, for mig. Den var god, ingen tvivl om det. Men også stressende og en lille smule hård.


Omend han ikke vil kunne huske det, var dette års jul, Holgers første, og også vores (Jesper og jegs) første, som forældre. Det er lige dele spændigsskabende og angstprovokerende, fordi julen tidligere har været en tid hvor jeg har formået at kunne finde ro - sætte mig ned, bare trække vejret og nyde god mad, godt selskab, måske et brætspil og lidt godt at drikke og selvom jeg følte jeg var velforberedt på at denne jul ville blive noget andet, kunne jeg alligevel mærke et knug af ærgrelse. Naturligvis blandet med glæde og fornøjelse, men alligevel ærgrelse over ikke rigtig at kunne være tilstede i julen selv.


Måske det allerede er anderledes næste år, hvor Holger nærmer sig 2 år og bedre kan være med, men lige i år havde jeg glædet mig til et par enkelte ting jeg troede ville være realistiske, men som ikke blev det og selvom jeg har fuld forståelse for at det er sådan det kan gå når man har et andet (lille) menneske end én selv at prioritere først, så gnavede ærgrelsen nu alligelvel lidt i mig.


Jeg tror det er travlheden især, der ærger mig. Jeg savner tiden til bare at sidde stille, nyde hinandens selskab, lade spisningen trække i langdrag, nyde sit lille glas portvin over en hel halv time og spille et uforhastet brætspil uden bekymring for at klokken bliver over midnat. Og jeg ved jo godt det blot er et spørgsmål om tid. Lige pludselig kan Holger puttes tidligt, spise og gå selv, pakke gaver op selv, sige godnat selv, alt muligt selv og til den tid vil jeg begynde at drømme mig tilbage til dengang han altid faldt i søvn ved mit bryst. Åh det er typisk ikke.



Men grundlæggende var julen god. Og jeg har virkelig følt at der var fuld drøn på voksenkontoen. Denne december har budt på så meget mere planlægning og logisitk end jeg er vant til. Jeg har stået for meget selv fordi Jesper har arbejdet en del, også weekender: Julegaveindkøb, pakkelegsgaver, juleforberedelser, leje og afhentning af bil, forberedelse til det nye år med først institutionsopstart for Holger og så tilbagevenden til studiet for mig, samt lidt arbejde. Meget af det mens både Holger og jeg har været syge og vi tog et kæmpe skridt baglæns på madfronten med Holger fordi han nærmest kun ville ammes da han var syg.


Det er heldigvis vendt nu hvor han er blevet rask igen, men nøhj det var hårdt. Der var en enkelt uge, hvor jeg vitterligt græd lidt hver dag. At være syg som forældre er på mange måder det samme som ikke at være syg, for man kan jo ikke ligge sig ned og give sig selv lidt tid til at blive rask, Mål nummer ét er at være der for den lille, sikre at de har det godt og bliver raske, spiser, drikker, fylder bleen. Hvad der så sker med én selv imens, ja det tænker man ikke over før på den anden side, hvor man undrer sig over hvordan man i det hele taget klarede sig i gennem.


Måske en anelse sat på spidsen, men så alligevel ikke helt. Der må gerne være plads til at sige "Hey, det var hårdt, men jeg klarede den. Hvor er jeg sej". eller "Hvor er VI seje" og så lige give hinanden en high five. Det gjorde Jesper og jeg igår da vi kom hjem i lejligheden efter fire dages fuld julehygge og det var lykkedes os at tømme hele bilen mens Holger sov, overføre ham fra bil til barnevogn, stadig sovende, og aflevere bilen til rette ejer, og endda stadig have lidt tid for os selv, inden bettemanden vågnede fra lur. Det var sgu en sejr i sig selv.



Nu venter nytåret forude. Et helt nyt år lige om hjørnet, måske fuld af uanede muligheder, men mest af alt forestiller jeg mig en del leverpostej. Jeg kan ikke helt mærke årsskiftet, eller forventningens glæde i dag. Nu er Jesper nemlig blevet syg, ikke Corona, men vel bare lidt klassisk influenza som Holger og jeg. Så nu føles dagene her lidt som nogle vi bare skal klare os igennem. Hvilket er helt okay, bare lidt øv.


Til gengæld er det i nat lykkedes mig at putte Holger efter en opvågning, uden at lægge ham til bryst, og ligeledes at putte ham i hans egen seng i stedet for vores. Så for første gang i lang tid har Jesper og jeg sovet uden Holger i mellem os. Helt forfærdeligt og helt fantastisk på samme tid. Jeg har altså nydt at sove tæt med min lille dreng og søvnen har været helt ok og derfor har jeg det også lidt svært ved at dét kapitel måske er slut, men vi har et ønske om at få Holger til at søge brystet mindre og blive bedre til at se "rigtig" mad som hans primære kilde til at stille sulten, og det kræver simpelthen at mor siger stop, for Holger gør det helt sikker ikke selv. Han er bare en rigtig lille boob-baby (som vi sommetider har kaldt ham).


Så ja, julen i år bølger med lidt blandende, men mest gode, fornemmelser, men jeg har fået nogle gode, gode gaver (bøger især) som jeg glæder mig til at tage i brug og så kan vi ovenikøbet se frem til at fejre nytår med Holgers morfar og dét glæder vi os altså til. Hvordan var jeres jul? Fik i nogle gode gaver, danset og sunget om juletræ? Hos os var det med Holger i ringslynge, det tog han ganske fint. Og hvad med nytåret? Hvad byder det på?



Seneste blogindlæg

Se alle