"Hvordan har det været?"

Godmorgen og glædelig mandag derude.

Her slår klokken 7 lige om et øjeblik. Jeg sidder under dynen, med computeren i skødet og får mig dagens første kop kaffe inden planen er, at vi hopper i løbetøjet og begiver os afsted på ugens første løbetur.

Mens kaffen bryggede, læste jeg lige et par sider i vores nyerhvervede bog – 10 centimer og begyndte naturligvis at tænke et par tanker både om den forestående fødsel og hele min oplevelse af graviditeten netop nu.

Jesper sagde i går at nu havde jeg jo været gennem 2/3 af graviditeten og spurgte så hvordan det havde været? om det have været en god graviditet indtil videre? Og til det kunne jeg ligesom kun svare ja, for som jeg også har skrevet herinde flere gange, har jeg virkelig haft det godt i graviditeten indtil videre. Jeg havde kvalme og var meget træt i første trimester, men det føler jeg egentlig jeg var rimelig velforberedt på og på intet tidspunkt gik jeg fra kvalme til at lægge med hovedet i toilettet, så jeg ser mig selv som ret heldig. Det mest markante var at al lyst til kaffe forsvandt fuldstændig i de første par måneder. Jeg fik kvalme bare ved tanken, men da kaffelysten så småt kom tilbage, føltes det som en form for tegn på at nu havde kroppen ligesom fundet sig tilrette med den nye situation – altså det at skulle huse et ekstra liv i sig.

Trætheden forsvandt i samme stil som kvalmen gjorde det og efter flere uger hvor jeg snildt kunne sove til kl. 9.00 vågnede jeg igen ca. 5.30 helt af mig selv og ligesom med kaffen følte jeg at det her med at jeg igen vågnede ved den vante, tidlige tid af mig selv, ligesom var et tegn på at kroppen havde fundet sig tilpas med situationen. Selvom trætheden forsvandt, kunne jeg dog godt mærke at kroppen havde mere at se til end sædvanligt og efter en kort indledende fase, hvor jeg faktisk pludselig var i bedre form på mine løbeture, begyndte kroppen at kræve lidt mere energi af mig når jeg skulle være fysisk aktiv. Det betød at jeg aktivt satte tempoet ned på mine løbeture og også forkortede distancen lidt, med det formål at vedligeholde min aktivitet, men uden at lægge for stort et pres på kroppen.

Fordi jeg ikke vidste præcis hvad jeg kunne forvente af graviditeten, havde jeg forhørt mig på mit studiejob, der hvor jeg arbejder som løbetræner, efter én der havde lyst til at overtage mine vagter fast for en stund. Jeg har i næsten et helt år haft 4 hold fast om ugen, to tirsdag og to torsdag, og jeg følte at der nok var masser af fornuft i at få dem hurtigt afsat, så det ikke blev noget bøvl i sidste øjeblik, eller at jeg pludselig følte mig totalt drænet, fordi jeg skulle afsted. I stedet har jeg fungeret som vikar og stadig haft et par enkelte hold i ny og næ, og i denne uge skal jeg faktisk have alle 4 hold som jeg plejede, noget jeg kan fordi jeg netop har givet mig selv tid til at lære min krop at kende på ny og nu ved hvad den kan i sit gravide stadie.



Jeg begyndte at mærke liv allerede i uge 21 (jeg er nu i uge 27, dvs. ca. 6 måneder henne) og det er uden tvivl noget af det sejeste og mest magiske jeg har oplevet indtil videre. Første gang jeg sådan rigtig mærkede liv og ikke var i tvivl, var en weekendaften hvor Jesper og jeg var på besøg hos nogle gode venner. Vi sad bare og snakkede efter aftensmaden og blev lidt klogere på livet med en nyfødt, de har nemlig en lille pige på snart fire måneder, og pludselig var der bevægelse ned i den nederste del af min mave, og Jesper var lige præcis hurtig nok til at mærke et enkelt spjæt med, og så trillede tårerne altså lidt over mine kinder. Nøhj det var særligt, og ikke lang tid efter var det pludselig hver dag og flere gange om dagen.

De sidste mange uger har han været meget aktiv om aftenen, lige når jeg ligger an til sengetid. Så går der lige et par minutter hvor han spjætter og møver, eller bokser og drejer. Der har også været et par enkelte aftener, hvor Jesper er kommet sent hjem fra byen og den lille så er vågnet op. Jesper kommer nemlig ofte hjem med lidt natmad, hvis han har været i byen, som vi så deler, fordi han ikke kan komme hjem uden jeg vågner, tungere sover jeg nemlig ikke. Og så bruger vi en halv times tid på at snakke og spise inden vi falder i søvn og lige i dette tidsrum er den bette fyr så vågnet og har givet den ret meget gas. Jeg forestiller mig det er fordi vi snakker og at han bare gerne vil være med og signalere at han hører os. Men det kan selvfølgelig også være, at han lige lå og sov rigtig godt, ligesom jeg, og bare er træt af at blive vækket, hehe. Hvem ved.

Men ja, nu er jeg så nået til sidste trimester, dvs. de sidste tre måneder af graviditeten og kan nok godt se frem til at det er fra nu af at min mave rigtig får vokseværk. Det er jeg både vildt spændt på og lidt nervøs for. Jeg kan nemlig godt mærke, at jeg er ved at nå det punkt hvor det er lidt mere bøvlet, både at vende og dreje mig i sengen og at mine bevægelser pludselig er lidt anderledes. Jeg skal gerne sidde ned eller ligge ned lidt oftere end vanligt og det der med at læse op til eksamen bliver sikkert en interessant proces til januar. Vi er dog så småt ved at have styr på børneværelset og om ikke så længe tager vi også hul på kontordelen, så egentlig føler jeg mig ret tryg og godt tilpas i det hele. Vi har en dejlig familie der giver hænder med og vi har som sådan ikke travlt, for vi ved jo også godt, at det er begrænset hvor meget den bette fyr har brug for lige med det samme. Så, så længe vi har styr på det essentielle, så går det jo nok.

Borggade 6k
8000 Aarhus
24 52 26 41
CVR: 39977125
  • LinkedIn - Hvid Circle
  • Facebook - Hvid Circle
  • Instagram - Hvid Circle