"Hvordan får man lige det hele til at hænge sammen?"

Aaahhh kaffepause. Godmorgen derude! Klokken er lige lidt over 9 her og jeg har netop sat mig til tasterne med to halve boller og en kop kaffe. Alarmen ringede endnu en gang kl. 6 – forhåbentlig den nye normal og jeg har været ret godt i gang lige siden.

Tøj er blevet lagt sammen og på plads, en vask er sat over, e-bogen er blevet skimmet, jeg har forberedt mig til mit kl. 11 møde og jeg har været nede med flasker og handlet ind. Ikke en helt dårlig start på dagen hvis jeg selv skal sige det. Og nu giver jeg så lige mig selv en god times tid her ved tasterne med en kop kaffe, mens Jesper okkuperer den meget solrige stue, som jeg foretrækker at trække mig i ly for. Jovist er solen skøn, men med de følsomme øjne jeg har, skal der ikke mere end 5 minutter til i et så solrigt rum før spændingshovedpinen tager til. Ja helt heldigt er det ikke, men det er nu en gang sådan landet ligger, så jeg foretrækker den kølige skygge i soveværelset. Nøhj hvor jeg glæder mig til vi får et skrivebord herind, det bliver jo et rent paradis.



Nå, men planen er jo egentlig at følge op på det skriv jeg sendte afsted i søndags og give jer en lille opdatering på hele situationen. Nyheden er jo ude. Der er baby på vej, og selvom der hverken er megen sparken eller mave at komme efter, så går vi altså et spændende nyt liv i møde her på Borggade. Nuvel, der går lige en 6 måneders tid endnu før den lille melder sin ankomst, men helt så længe kan vi alligevel ikke tillade os at vente med forberedelserne. Ting skal købes og planer skal lægges, tanker skal deles og valg skal træffes.

Samtidig står vi lige midt i nogle andre forandringer der også er rimelig skelsættende. Jesper er f.eks. blevet færdig med kandidaten, har fået svar og det hele, og han har bare gjort det SÅ godt! Så nu venter der en god gang jobsøgninger forude. Faktisk sidder han netop nu og skriver ansøgning til drømmejobbet, så jeg krydser alt hvad der krydses kan.

Og lige så vel som han er færdig, ja så går jeg i gang. Selvsamme kandidat, selvsamme universitet, dog med det forbehold at jeg sniger en lille barsel ind mellem de to år. Det har jeg godt nok mange tanker om, men dem må vi lige tage en anden gang.

Så hvad skal der ske med den lille biks, der knap nok er kommet op ad stå? Ja det er dælme et godt spørgsmål og jeg har selv haft drønsvært ved at svare på det. Det viser sig nemlig at det der med kostvejledning, planlægning af madplaner og tælle kalorier, slet ikke er noget jeg brænder for, og faktisk kan jeg slet ikke se fornuften i at bruge så stor en del af sit liv på at fokusere på hvad der kommer ind og ud af ens krop alene for at opnå et særligt tal på vægten. Og ja, jeg er klar over at det er en meget unuanceret måde at se det på, men jeg er simpelthen gået død i det. Livet er bare for kort. Når det så er sagt, betyder det ikke at jeg ikke vil arbejde med sundhed og ernæring overhovedet, for det vil jeg gerne, men det bliver nok bare på en lidt anden måde end først antaget.

Så biksen lukker ikke helt, men jeg lukker ned for kostvejledning, forløb og oplæg. For jeg kan simpelthen ikke se mig selv stå at tale om og formidle noget jeg ikke brænder for og jeg er ikke interesseret i at hjælpe folk med vægttab alene. Der skal mere til. Jeg er optaget af familiedynamikker, effekten af parforhold, samfundets udvikling og alle de faktorer der gør at vi udvikler den mad og sundhedsadfærd vi udvikler. Det var også det jeg skrev bachelor om og jeg fortæller mig selv at det var min passion og interesse for det område, der gav mig så fin en karakter og skal jeg være helt ærlig håber jeg sådan, at jeg når tiden kommer, kan klare det lige så godt når kandidaten skal skrives, at en ph.d. en dag bliver mulig. Tænk en gang at få lov til at bruge så mange år på at fordybe sig i et område man virkelig brænder for. Hvilket privilegie.

I forlængelse heraf har jeg jo så også måttet tage højde for min plads i bestyrelsen i ErhvervLystrup, et netværk for selvstændige og større erhvervsdrivende, for kan jeg tillade mig at sidde der hvis jeg ikke selv helt er selvstændig længere. Konklusionen er, at det kan jeg godt. De har brug for et ungt medlem, der kan løfte de opgaver jeg påtager mig og ærlig talt, så synes jeg faktisk det er ret spændende, så jeg ville være ked af at give slip på det allerede.

Nå, men så er der jo så også mit lille ”fritidsjob” om man vil, i RunningNow – det skønneste løbefællesskab i Aarhus! Der har jeg snart været i et helt år. Vildt! Jeg mindes i hvert fald at jeg startede september sidste år og så har det ellers været gå- og løbehold hver tirsdag og torsdag lige siden. For at være på den sikre side med både studie og graviditet, har jeg fundet en afløser der tager begge hold for mig – Emilie hedder hun og er simpelthen så sød og dygtig, så hende skal de nok blive glad for. Jeg fungerer så som vikar, og kan træde til hvis der er brug for en afløser og så håber jeg da at kunne vende tilbage en gang efter fødslen, mon ikke Jesper godt kan have den lille for sig selv et par timer, én gang eller to om ugen? Og om jeg så skal pumpe mælk eller hvordan, det må vi jo finde ud af til den tid.

Så ja, det virker egentlig til at vi (eller måske mest jeg) har lagt en fin strategi og så må vi jo bare se de næste måneder an og se hvordan det går med mig og studiet og om ikke Jesper får fundet sig et job. Sådan et rigtig voksen et af slagsen. I mellemtiden vil jeg så prøve at dedikere lidt mere tid til siden her igen, tænke, skrive og dele. Den håber jeg i er med på?

Og så var det vist også det for nu. Så kan jeg passende nok lige nå at tjekke nyhederne fra AU om studiestart, for der er vist lidt Corona-ændringer på vej.

Med ønsket om en rar og produktiv tirsdag 🧡

Borggade 6k
8000 Aarhus
24 52 26 41
CVR: 39977125
  • LinkedIn - Hvid Circle
  • Facebook - Hvid Circle
  • Instagram - Hvid Circle