Hverdagens frugt og grønt - Skal vi købe dansk konventionelt eller importeret økologi?

Hvilket valg er det mest klimavenlige, når man står med et udvalg af samme frugt eller grøntsag? Er det den danske fra konventionelt landbrug - fordi transporten er kortere? Eller måske den økologiske fra udlandet fordi varen er i sæson og dyrkes uden pesticider?


Har du også stået i dette dilemma og været i tvivl om hvad der mon var det mest klimavenlige valg? Så er dette blogindlæg med garanti noget for dig. I dette blogindlæg beskæftiger vi os nemlig med valget mellem de konventionelle danske fødevarer og de økologiske importerede fødevarer for at forstå, hvad der egentlig er det mest klimavenlige og hvilke parametre der er værd at vide noget om for at kunne træffe de mest veloplyste klimavalg.


... men først, en lille disclaimer


Al den viden der præsenteres i både dette blogindlæg og de tidligere er baseret på vores egen research, som vi har kunnet udføre qua vores faglige baggrund som henholdsvis GNH (Global Nutrition and Health) studerende og GNH bachelor.


Og fordi bæredygtighed er et meget stort og komplekst felt har vi naturligvis måttet indskrænke vores arbejde og beskæftiger os primært med de kost og sundhedsrelaterede aspekter som netop især hører indenfor vores fagområde.



TUP (Tilgængelig, Utilgængelig og Praktisk information)


Udfra den viden jeg (Christina) har samlet på området henover de sidste mange uger, har jeg valgt at opstille tre kategorier med forkortelsen TUP:


Tilgængelig information

Utilgængelig information

Praktisk information


I det følgende vil jeg dykke ned i kategorierne én for én.


Tilgængelig information


Tilgængelig information er den viden om en given vare vi rent faktisk kan få, eksempelvist ved at se på varen. Det kan for eksempel være information om hvorvidt varen er produceret økologisk eller ej og i hvilket land varen er produceret. Det er dog ikke altid man kan se varens produktionsland på selve varen, men så vil det som oftest stå på prisskiltet og er varen økologisk, vil man kunne se om det kun er EU økologisk eller om det også eller kun bærer det røde Ø. Er en vare EU økologisk vil der desuden være nogle tal der repræsentere i hvilket land den sidst er blevet kontrolleret.


Som regel vil en vares oprindelsesland give os en idé om hvor langt den er blevet transporteret, fra produktionssted til butik, og det kan også give os et hint om hvorvidt varen er i sæson i det pågældende land eller ej. Ud fra den tilgængelige viden på varen er det dog ikke muligt at vide hvordan varen er blevet transporteret, altså med skib, lastbil eller fly.


Utilgængelig information


Utilgængelig information er naturligvis den viden der ikke er direkte tilgængelig for os som forbrugere, men som vi kun kan gætte os til. Det kan eksempelvis være selve transportmetoden som nævnt ovenfor.


Betydningen af transporten er ret kompleks da man både kan kigge på transportlængde og transportmetode og fordi det ikke altid er åbenlyst hvad der efterlader det største klimaaftryk, vil det ikke altid være den vare der er transporteret længst væk fra, der også efterlader det største klimaaftryk. Det kommer nemlig an på hvordan varen er blevet produceret og hvilket transportmiddel der bruges.


Den danske tomat er et godt eksempel. Den dyrkes nemlig primært i drivhuse, fordi den ikke kan vokse naturligt i det fri. Det er ikke særlig klimavenligt fordi det kræver en del energi at holde drivhusene opvarmede. Faktisk kræver det mere energi, end at transportere tomater hele vejen fra Spanien, hvor de kan dyrkes naturligt. I dette tilfælde efterlader transporten altså et lavere klimaaftryk end selve produktionen (1).


Kartoflen er et andet eksempel hvor det højst sandsynligt er lige omvendt. Kartofler kan nemlig dyrkes relativt naturligt, næsten hele året rundt her i Danmark og produktionen efterlader derfor ikke det store klimaaftryk, derudover er transporten fra produktion til butik heller ikke så slem. I de danske butikker kan vi dog også købe kartofler fra Egypten og sammenligner man de to, er det meget muligt at produktionen og transporten af de egyptiske kartofler efterlader et større klimaaftryk end de danske.


Praktisk information


Praktisk information skal i denne sammenhæng forstås som den viden vi mener er væsentlig at have for at træffe de mest klimavenlige valg ude i butikkerne. Det kan eksempelvist være viden om hvilke fødevarer der efterlader de største klimaaftryk og hvilke valg man derfor kan tage omkring sin kost for at minimere klimaaftrykket fra ens egen kost.


Næstefter at sænke sit indtag af kød, lægger vi stor vægt på at det næste valg må være gradvist at begynde at spise mere og mere efter sæson.


At handle efter sæson, betyder at købe de varer der kan dyrkes naturligt på det pågældende tidspunkt på året. Kan du huske tomaterne og kartoflerne? De har hver deres tidspunkter på året hvor de er i sæson og køber du dem udenfor sæson, kan du være ret sikker på at klimaaftrykket er større end når de købes i sæson.



Betydningen af transport


Når det kommer til transport, er det transport med skibe der sætter det mindste aftryk på klimaet når det opgøres i samlede mængde af drivhusgasser der udledes under transporten. Det skyldes blandt andet at skibe kan fragte en større mængde varer, hvilket betyder færre ture.


Herefter kommer transport med lastbil efterfulgt af transport med fly, der er den mindst klimavenlige form for transport (2). Men hvordan ved man hvordan den enkelte vare er blevet transporteret? Som tidligere nævnt, er det ikke nemt at vide som forbruger, da det ikke ligefrem står skrevet på varerne. Dog kan en fødevares holdbarhed give os et lille hint, for jo kortere holdbarhed en fødevare har, jo større sandsynlighed er der for at den er blevet transporteret med den transportmetode der er hurtigst (2).


Så ja, det der med at handle klimavenligt er rimelig kringlet og ofte bliver vi faktisk nødt til at vurdere den enkelte fødevares klimaaftryk for at det har nogen betydning. Vi kan altså ikke alene gå efter økologi og regne med at det er det mest klimavenlige valg, Selvom det i et mere holistisk syn nok er det mest bæredygtige valg.


Og hvad så med vores nærmiljø?


Bæredygtighed er ofte det helt store buzzword, men som vi selv har gjort opmærksom på, har vi valgt hele vejen igennem, primært at bruge ordet klima og klimavenlig. Hvorfor vi har valgt at gøre netop det, har vi faktisk uddybet i et tidligere blogindlæg - nemlig dette lige her.


Her på falderebet vil vi dog alligevel gerne beskæftige os lidt med bæredygtighed, da der er nogle væsentlig overvejelser man bør have med sig som forbruger der ikke kun handler om klimaet. En produktion er nemlig ikke en isoleret process. Som oftest vil en given produktion have en indflydelse på det omkringliggende nærmiljø og de der arbejder i landbruget. Eksempelvis kan en produktion bidrage til vandknaphed i visse områder og tab af biodiversitet, men en produktion kan også bidrage til forbedrede økonomiske forhold. Hvad angår bæredygtighed taler man da også om både økonomisk, miljømæssig og social bæredygtighed der rummer langt flere nuancer end alene de faktorer der vedrører klimaet.


Set i dette lys, er der altså sjældent nogle fødevarer der er primært gode eller dårlige på alle parametre i et klimamæssigt og bæredygtigt perspektiv og man er derfor nødsaget til sommetider at gå på kompromis og så vurdere ud fra den viden der er tilgængelig, hvordan man gerne selv vil forholde sig til bæredygtighed og klimavenlighed.


Opsummering


Så hvad skal du egentlig tage med dig fra dette skriv, som du kan drage nytte af når du skal træffe dine valg nede i dagligvarebutikken?


Først og fremmest er der ikke et endegyldigt svar på om du skal købe udelukkende dansk konventionelt eller udelukkende importeret økologi ud fra et klimavenligt perspektiv. Det er et valg der må vurderes ud fra den enkelte fødevare, da det er et samspil mellem produktionsmetode, transport og sæson der afgør den enkelte fødevares klimavenlighed.


Dernæst bliver man nok nødt til at tænke i flere baner end kun klimamæssigt. Bæredygtighed handler nemlig også om miljøet og man kan sige at klimaet og miljøet spiller sammen på den måde at et klimabevidst valg også sagtens kan være et miljøbevidst valg og omvendt.


Og med det (næsten) sidste punktum sat, vil vi sige tak fordi du læste med. Næste gang du hører fra os, er når vi deler vores noget så gennemarbejdede guide til en klimavenlig kost, samt vores interview med kvinderne bag RAA (Den bæredygtige købmand på Badstuegade i Aarhus).



Kilder:

  1. FCRN (2015) https://foodsource.org.uk/sites/default/files/chapters/pdfs/foodsource_chapter_3.pdf

  2. Ritchie, Hannah (2020) Very little of global food is transported by air; this greatly reduces the climate benefits of eating local. https://ourworldindata.org/food-transport-by-mode


Borggade 6k
8000 Aarhus
24 52 26 41
CVR: 39977125
  • LinkedIn - Hvid Circle
  • Facebook - Hvid Circle
  • Instagram - Hvid Circle