Hvad er en nem baby?

Ooog touchdown.


Så har jeg numsen solidt plantet i sovesofaen og kan krydse alle dagens to-dos af listen, inklusiv en eftermiddagsputning. Jesper hænger ud med en kammerat i dag, så mig og Holgerfisen har lejligheden for os selv. Det er helt rart bare at sidde her og nyde stilheden. Holger er helt væk i drømmeland og jeg sidder egentlig bare og kigger ud på vasketøjet, der flagrer lidt i vinden på altanen. Det er sgu så dejligt bare at sidde her og kigge lidt ud i luften.



Vi er flere gange blevet spurgt om Holger er nem og jeg må ærligt indrømme, at jeg synes det er et lidt særligt spørgsmål - for hvad er det egentlig der bliver spurgt om? Og hvad er et nemt barn?


Nemt er vel en personlig sag, idét noget der er nemt for mig, snildt kan være svært for naboen og spørgsmålet i sig selv afføder jo kun to meget unuancerede svarmuligheder… et ja eller et nej, og jeg tænker at livet med et barn da umuligt kan koges ned til noget så simpelt som et enten-eller svar. Børn er vel som sådan hverken nemme eller svære. I stedet kan der vel være øjeblikke, der er enten det ene eller det andet.


Grundlæggende synes jeg nemlig at Jesper og jeg er rimelig gode til at aflæse bettefisens behov (sult, nærvær, ble, søvn osv.) hvorfor han sjældent er hverken ked af det eller irritabel særligt længe ad gangen. Så set ud fra det perspektiv kunne man da sikkert godt sige at Holger er nem. 7-9-13 har jeg personligt altid været rimelig god til børn og jeg synes sådan set ikke det har ændret sig med Holger. For mig er det altså ikke et spørgsmål om hvorvidt Holger er nem, men måske nærmere et spørgsmål om hvordan jeg har det i rollen som forældre.


Jeg ved godt at nogle børn græder mere end andre og måske er det det folk mener når de spørger om ens barn er nemt. Altså om de græder meget. Men, i min måske lidt naive optik græder en baby altså kun meget hvis dets behov ikke bliver passende tilfredsstillet, hvis det har kolik eller hvis det har låsninger der forhindrer almindelig bevægelsesfrihed, for ikke at tale om babyer der bliver decideret udsat for svigt, men det er en helt anden sag. Skulle der sidde nogle kloge hoveder derude, som ved noget mere eller andet herom, er i mere end velkomne til at byde ind med jeres viden.


Noget helt andet er hvordan man forholder sig til de signaler ens baby udsender gennem gråden. For alle børn græder. Det er jo deres måde at kommunikere på og så snart man lærer sin baby at kende, kan man snildt adskille de forskellige typer af gråd fra hinanden og dermed blive hurtigere til at tilfredsstille det behov gråden henviser til. Det er i hvert fald vores oplevelse og også den viden jeg er gået ind i forældrerollen med. Og rollen som forældre er jo en læringskurve. Især som nybagte er det hele jo netop nyt og det er derfor ikke rimeligt hverken at andre eller man selv forventer at man er ekspert på sit barn lige med det sammen. Det tager lige lidt tid at blive klog på ens lille liv. Jeg er dog alligevel blevet overrasket over hvor meget klogere man egentlig kan blive på bare ganske kort tid.



Holger bliver 2 hele måneder i dag og har altså snart levet et kvart år. Ja det er altså en stor milepæl for en nybagt mor og jeg føler allerede at han er et helt lille menneske med tanker, følelser og forståelser, og han virker så stor sammenlignet med dagene efter fødslen. Han både smiler, spjætter og pludrer… og så er genkendelsen så nem at spotte i hans blik allerede. Man er ikke i tvivl når han spotter sin mor og han følger mig ofte med øjnene hvis Jesper sidder i sofaen med ham, mens jeg går lidt rundt og rydder op eller laver mad. Det er vildt at have et så lille væsen der allerede er så opmærksomt på én. Også lidt skræmmende, for tænk hvilke småting han kan suge til sig fra min adfærd, som jeg ikke nødvendigvis selv er bevidst om. Nøhj det bliver spændende om et par år når han rigtig begynder at afspejle vores opdragelse, både den bevidste og den ubevidste.

Seneste blogindlæg

Se alle