En opdatering på alkoholsituationen: 200+ dage uden alkohol

Nå, så er det vist på tide med en lille snak om hele den der alkoholsituation. For situationen ser jo noget anderledes ud nu hvor der også er baby på vej, eller gør den?

Som nogle af jer måske husker, skrev jeg et blogindlæg om Sober Curious tendensen helt tilbage i januar og fulgte så op med et par indlæg i samme kategori i månederne efter. Måske kan i også huske at jeg stak næsen dybt ned i bøgerne The Unexpected Joy of Being Sober, Sober Curious ogThis Naked mind, alle sammen bøger om det at kvitte alkohol og de tanker, følelser og samfundsmæssige følger det kan resultere i.

Det er lige godt to år siden jeg første gang stødte på konceptet og allerede dengang var der noget der pirrede min interesse, men jeg var også meget skeptisk. For hvordan i alverden skulle man da helt kunne kvitte alkoholen? Hvad med de hyggelige vinteraftener hvor rødvinen næsten er obligatorisk, den kolde Whiskey Sour en sen sommeraften i byen, de tre tequilashots inden man bevæger sig ud på dansegulvet og hvad med fællesskabet? Hvad ville folk ikke sige hvis man pludselig takkede pænt nej til det hele?

Men så en dag, ja der slog det bare klik og jeg kunne mærke at det var helt og aldeles på tide at jeg prøvede det der med at være Sober Curious, så jeg tog en sidste god aften i byen (lidt for god) og så var det ellers slut med alkoholen og nu er der altså gået lige præcis 237 dage siden min første alkoholfrie dag. Vildt!

Og ved i hvad? Det har sgu været ret godt! Ingen tømmermænd, ingen dårlig samvittighed, ingen mild træthed efter et par enkelte genstande og faktisk heller ingen følelse af at gå glip. Jeg ved faktisk ikke helt hvad jeg egentlig havde forventet. Måske mest af alt et lille plus på sundhedskontoen, måske også en lille forbedring hvad angår den der sociale angst (som alkoholen eftersigende skulle forværre selvom vi bruger den til det modsatte). Det er jo ikke fordi jeg nogensinde har været en der drak meget, men som flere forfattere og fagpersoner foreslår, så er det meget muligt at rende rundt med et mildt afhængighedsforhold til stadset, også selvom man ikke drikker særlig meget og den tanke finder jeg ret interessant.

Er det mon muligt at vi alle er lidt småafhængige og at det bl.a. er derfor vores kultur her i Danmark er så gennemsyret af vores forhold til alkohol? Der findes stort set ikke et socialt arrangement uden alkohol er tilstede og vi tryner folk der takker nej fordi de skal tidligt op, køre hjem, eller helst vil være fri. Samtidig ærgrer vi os på de gravides vegne og forventer at de da må glæde sig helt vildt til at få den lille ud, så der igen kan blive tid og plads til at hælde alkohol indenbords. Jovist er det måske sat en anelse på spidsen og det er naturligvis ikke en adfærd jeg hverken selv udviser eller kan erklære mig enig i, men observeret den, det har jeg og det gør mig faktisk lidt trist. For hvorfor er det lige vi tror at livet er så fandens meget bedre med alkohol i det?



"Men skal du så aldrig nogensinde drikke alkohol igen?"

Jeg ved det ikke. Jeg ved det virkelig ikke. Ikke lige foreløbig naturligvis, med det lille liv jeg nu er ved at producere inde i mig, men en gang efter fødslen måske, hvem ved. Nogle dage tænker jeg at det da kunne være meget dejligt at nyde et glas vin i godt selskab og andre dage tænker jeg at jeg aldrig skal røre det stads igen, men der er jo ikke rigtig andet at gøre end at vente og se hvor livet bringer mig hen. Problemet for mig er at jeg lidt frygter hvor hurtigt det eskalerer efter første glas. Mere vil have mere er ikke en helt uvant tendens hos mig og det skræmmer mig sgu lidt. Hvad nu hvis jeg ikke kan kontrollere mit indtag og hvad hvis jeg bliver liiidt for glad efter første glas, at det kalder på endnu et og et til? det er da om noget en bekymring der er værd at tage højde for tænker jeg. Og så er det sgu bare ikke altid, at jeg bliver den bedste udgave af mig selv når jeg drikker, så hvorfor risikere de moralske tømmermænd, for ikke at tale om de fysiske?

I virkeligheden er det jo også meget heldigt at Jesper og jeg blev gravide på det tidspunkt vi gjorde, for det har jo faktisk givet mig en dobbelt undskyldning for ikke at drikke. Med den udmelding svarede jeg forhåbentlig også på det spørgsmål som nogle af jer måske sidder tilbage med - nemlig om graviditeten egentligt var den indledende grund til at kvitte alkoholen. Og det var den altså ikke. Langt fra. Da jeg satte mig for at kvitte alkoholen, havde vi knap nok taget hul på babysnakken og faktisk var jeg på det tidspunkt ret overbevist om, at jeg slet ikke var klar. Mest af alt fordi jeg havde på fornemmelsen at der ville være baby i første forsøg, og hvis det nu var tilfældet, så ville jeg altså også bare gerne være nogenlunde klar og sørme så om ikke jeg fik ret. Vi kastede os over babyprojektet ca. midt maj (beklager hvis det blev en anelse personligt) og termin er midt februar, så 7-9-13, må det hele jo spille ganske fint på lige den front, og det kan i tro vi sætter overordentlig stor pris på! I dag er det jo lidt et privilegie uden lige, at det bare funker. Så nu håber vi jo bare at det lille liv der så kommer til verden, også er helt sund og rask.

Nu gik der så også lidt babysnak i den og det var jo egentlig ikke helt planen, men det var jo lidt en del af historien og så er det jo noget der fylder fandens meget herhjemme for tiden, så jeg håber i kan bære over med mig. Nu er i, i hvert fald opdateret på situationen indtil videre, og jeg er altså stadig på alt andet end alkoholsvognen.

Over and out og rigtig god torsdag aften 🧡

Borggade 6k
8000 Aarhus
24 52 26 41
CVR: 39977125
  • LinkedIn - Hvid Circle
  • Facebook - Hvid Circle
  • Instagram - Hvid Circle