En lille hverdagsrant: tanker om bolig, studieliv, krig og hverdag

Så har jeg ramt det punkt igen, det punkt hvor mit hoved er ved at eksplodere med tanker om alt mellem himmel og jord, det punkt hvor selv den mindste distraktion kan hive mig ud af den fordi jeg ikke kan rumme flere tanker i mit hoved, det punkt hvor jeg simpelthen bliver nødt til at lade tankerne flyde for at gøre bugt med den spændingshovedpine der pludselig tager til.


Det er desværre en lidt for velkendt kendsgerning for mig, at jeg sommetider lader tasterne vente lidt for længe før jeg tyer til dem, og derfor ender hvor jeg er nu: som et tankevrag, et sammensurium af formuleringer, forvirringer og bekymringer jeg ikke kan finde ro i.


Så nu måtte jeg lade tankerne tømme og få forløsning for ordene der presser på, så jeg kan give plads til nyt, måske endda nå til konklusion på nogle af mine tankestrømme.


Så hvad er det egentlig jeg går og fylder mit hoved med? Jo, nu skal i høre:


Krigen i Ukraine

Som hos så mange andre nager krigen i Ukraine selvfølgelig. Jeg tænker på de mennesker der er uden hjem, hvis familier allerede er blevet adskilt, de børn der ikke oplever den tryghed og varme de fortjener og hvilke kommende konsekvenser der følger med. Jeg føler mig så forbandet privilegeret og jeg ved ikke helt hvordan jeg skal navigere i det med respekt. Jeg kan jo ikke gøre mere end jeg har gjort og den bedste måde at reagere på, er vel netop ved at nyde min frihed, bruge den og værdsætte den. Kysse og kramme mine nære lidt mere, men efter to år med Corona og selv samme adfærd, føler jeg faktisk, at det er en anelse intetsigende, ufyldestgørende. Er jeg mon alene om dette? Hvordan har i det?


Bolig

Vores boligsituation fylder også meget herhjemme. Jesper og jeg lagde budget inden årsskiftet med henblik på at få stablet en opsparing på benene. Vi vil nemlig drøn-gerne ud at købe bolig. Et lille hus med have. Og én af de poster der virkelig tager et hak i vores fælles indkomst, er vores husleje hvor vi bor nu. Derfor har vi snakket meget om at flytte i noget billigere, så vi enten kan spare mere op, hurtigere, eller så vi kan have bare lidt mere råderum i økonomien mens vi gør det, og vi har da også været ude at se et par lejligheder.


Men det er svært at styre mellem fornuft, ønsker og mavefornemmelse og vurdere hvad der egentlig giver mening rent økonomisk, f.eks. hvor langt ud af centrum vi skal flytte, for at det kan betale sig. Jo længere ud vi kommer, jo flere penge skal der eksempelvist gå til transport og vi vil ikke købe bil endnu. En el-ladcykel har vi dog talt meget om.


Samtidig er Holger ved at falde til i vuggestuen herinde i byen og jeg ville have det skidt med at han skulle starte forfra i en ny, nu hvor det går så fint. Og vi er jo også rigtig glade for at bo hvor vi gør nu, selvom pladsen er lille og prisen høj. Vi har virkelig skabt et hjem i vores lille lejlighed her i centrum. Og vi har gode venner herinde der for nylig er flyttet tilbage til byen, som vi virkelig nyder at se meget til også i hverdagene. Så tanken om at flytte for langt fra dem så hurtigt efter de er kommet tilbage, skærer også i hjertet.


Sandheden er dog også, at lige nu har vi sådan set kun råd til at bo hvor vi gør, fordi vi får en smule hjælp fra familie. Det er selvfølgelig helt fantastisk at vi kan det og jeg ved også det er tilfældet for rigtig mange unge mennesker i dag, men jeg ville måske egentlig helst at vi kunne klare os lidt mere på egen hånd.

Speciale og ph.d.

Muligheden for at skrive en ph.d. er blevet luftet lidt på studiet de sidste par dage og jeg er virkelig gået i tænkeboks, for det er helt sikkert noget jeg drømmer om, men jeg kan ikke vurdere hvordan, hvorledes og hvornår, for der er så meget jeg ikke ved. Det er ikke manglen på ideer der stopper mig og heller ikke længere frygten for om jeg ville kunne lykkedes med det. I stedet er det mere manglen på viden og mængden af spørgsmål der fylder helt vildt lige nu.


Med en baggrund indenfor Sundhed og Ernæring skiller jeg mig nemlig lidt ud på kandidaten her, hvor langt de fleste har en baggrund indenfor pædagogik, og jeg har svært ved at vurdere hvilke emner og tematikker jeg kan tillade mig at skrive om: altså hvor langt væk fra sundhed og ernæringsområdet jeg kan tillade mig at gå, for mine interesser spænder så vidt.


Jeg har samlet en blandet landhandel af emner og spørgsmål i et dokument på min computer, der bare er skrevet ind under titlen Specialeideer, for det er jo sådan set dét der er næste skridt: at skrive et speciale. Men jeg har jo snart kun et år tilbage af kandidaten (to år er pludselig ikke så lang tid) og så er phd’en måske næste skridt. Sådan føles det i hvert fald lidt, for jeg hører så mange sige at man lige så godt kan gå hele vejen når man er i gang, fordi det altid er sværere at vende retur til studielivet når først man har forladt det og været ude at arbejde.


Som i nok kan fornemme vader jeg lidt rundt i blinde. Jeg har ikke nogen nære venner, bekendte eller familie der sådan rigtig er gået universitetsvejen, så der er ikke nogen jeg kan spørge til råds eller hive lidt kapital (Bourdieukendere will know) fra. Og det bidder mig lidt i røven, men jeg hænger i. Jeg har i hvert fald ikke mistet modet endnu.


Ja, så fik i altså lidt af en lille rant, som min søster plejer at sige. En blandet landhandel af tanker uden egentlig retning og formål, andet end at få forløsning. Jeg håber, det for de af jer der også sommetider bugner over med tanker, gav jer en følelse af ikke af være alene, for nøhj det er i ikke.


Og så håber jeg i øvrigt i har en skøn torsdag. Nu kigger solen jo frem fra skyerne igen, og kan man ikke finde andet at glæde sig over, så kan man da glæde sig over dét, og hvor meget sol vi i grunden har haft på det seneste. Der er ikke noget som solen til at give humøret et hak op af, selv når dagen er tung og træls.

Seneste blogindlæg

Se alle