En længe ventet afslutning

Opdateret: juni 22

Okay så, lad os springe hovedkulds ud i det, helt ud på det dybe vand. Der hvor ingen kan bunde. Ej det er måske lige i overkanten, men helt nemt skal det heller ikke være.


Alt for længe har jeg nemlig tænkt på at tage hul på en lidt dum byld, og selvom en byld jo nærmest per definition er dum, så er denne byld det helt bestemt endnu mere end så mange andre. Ja altså, det er ikke en lækker metafor, men ikke desto mindre, er den ganske passende.


Se, sagen er den at jeg for ganske nylig, endelig tog mig sammen til at afslutte et kapitel, der for længst skulle have været lukket - nemlig kapitlet om min lille enkeltmandsbiks.


Jeps, den er sgu god nok. Den lille forretning er lukket og slukket. Den sidste moms er opgjort, CVR-nummer er blevet frakoblet, hjemmesiden har igen, igen fået en lille make-over og nøhj hvor føles det altså bare godt!


Ideen om at starte egen biks, virkede ellers i sig selv som en ganske fornuftigt idé for de der to års tid siden og fulgte i fin forlængelse af valgfagene på min bachelor, men skal jeg være helt ærlig, så vidste jeg sådan set godt, at det ikke var den helt rette sti jeg var på vej ned af.


Man kan måske sige, at mit hoved sagde ja, mens min mave sagde nej og at mit hjerte var fanget et sted midt i mellem, for tanken om at være min egen chef og dermed kunne tilrettelægge min arbejdsdag efter eget hoved virkede sommetider rimelig tillokkende. Åh den frihed det kunne give, men friheden koster, og den pris det kostede for mig, var jeg simpelthen ikke tilfreds med at betale. Om fremtiden nogensinde bringer mig her tilbage, skal jeg ikke kunne sige, men jeg tror det ikke.



Grunden til, at det har taget mig så længe at gå fra tanke til handling, både i forhold til det at lukke min forretning og at dele nyheden med jer, er naturligvis fordi der foruden lettelsen også gemmer sig en del ærgrelse i mig. Jeg er lidt flov og har også måttet bearbejde en følelse af fiasko før jeg helt følte mig klar. Sandheden er nemlig at selvom beslutningen om at gå selvstændig var helt min egen, så var ideen det ikke og netop derfor har jeg ikke rigtig haft hjertet ordentligt med i det og heller ikke det drive og den nysgerrighed det kræver, at opbygge en fornuftig virksomhed. Jeg har prøvet, men det har bare ikke føltes helt rigtigt.


Det skal dog nævnes, at jeg har haft nogle ret fantastiske oplevelser og interessante udfordringer i min tid som selvstændig, som helt klart har givet mig lidt viden og erfaring med på vejen. Én af mine mål med forretningen var bl.a. at den skulle være levedygtig nok til at det gav mening at holde praktikanter, og som nogle af jer måske husker, har jeg haft dygtige Christina i praktik, hvilket var en sand fornøjelse og virkelig lærerigt, så lidt er jeg da lykkedes med. Og på en måde tror jeg også jeg er blevet lidt klogere på hvem jeg er og hvad jeg egentlig gerne vil her i livet, hvilket jo i sig selv er ret fantastisk, men jeg har også sommetider følt mig meget alene og følt at jeg arbejdede for noget der var forventet af mig af andre, og ikke noget jeg egentlig brændte for. Og hvis der er noget der er alfa og omega som selvstændig, så er det at man brænder for det man laver eller at man i det mindste kan se meningen i det og det har jeg ikke kunnet i rigtig lang tid, desværre.



Hvorfor denne sti viste sig ikke at være den rette for mig, er der helt klart flere grunde til end dem jeg netop har fremlagt. Jeg er måske lidt en person af mange nuancer, hvis man kan sige det sådan og jeg kan altid se en sag fra flere hundrede vinkler og både fordele og ulemper ved de fleste beslutninger. Det er i sandhed både en af mine største styrker og en af mine største svagheder, for det gør nemlig at jeg til tider misser min mavefornemmelse og særligt at jeg igennem min barndom og ungdom har haft drønsvært ved at finde mig selv, fordi jeg kan tænke mig selv til at se værdien af alverdens beslutninger, uden de nødvendigvis er særligt værdifulde for mig.


Aller øverst på listen har jeg desuden altid haft et behov for at tilfredsstille folk omkring mig og så vidt som muligt være vellidt af alt og alle. Og når ens primære fokus er at stille andre tilfreds, så glemmer man nemt at være opmærksom på hvad det er der stiller én selv tilfreds. Og ligeledes, ved altid at være opmærksom på alle andres behov, glemmer man at være opmærksom på sine egne.


Ja, så jeg er altså lidt af en pleaser. Det kan man ikke komme udenom, og jeg har det SÅ meget bedre med at påtage mig opgaver og ansvar end at frasige mig dem, men før eller siden bliver læsset jo for tungt. Det siger sig selv. Og det har jeg faktisk prøvet før.


I min gymnasietid, hvor jeg arbejdede lidt for meget ved siden af studiet, kæmpede med en spiseforstyrrelse og samtidig følte mig alt for langt bagud med lektierne og følte at hele gymnasietiden var spildt, der kulminerede det hele med et stresset system, der gik fuldstændig ned mens jeg var på arbejde, og det resulterede i at jeg måtte sidde i kassen i Kiwi med tårer i øjnene. Sikke et rod det var, og simpelthen så pinligt, for det var altså ikke til at skjule og jeg kunne se medlidenheden i kundernes ansigter, hvilket naturligvis er bedre end forargelse, men den er sgu ikke helt god vel?


Ligesiden, har den oplevelse være et slags fikspunkt, der helt sikkert for evigt minder mig om, at jeg ikke skal tage mere på min tallerken end jeg kan bære og at jeg skal sige fra mens legen er god. For nej er bestemt et ord jeg har måttet genlære mig selv af flere omgange og det samme gør sig altså gældende i denne omgang hvor jeg lige om lidt kunne have risikeret at stå med for meget om ørerne i en tid hvor jeg bør gøre det modsatte, nemlig drosle ned, så jeg for alvor kan fordybe mig i mit studie og så der kan blive tid og overskud til ham den lille, når han kommer til. På bacheloren var jeg nemlig tæt på at begå samme fejl som da jeg gik på gymnasiet, nemlig at jonglere flere ting udenfor studiet end jeg reelt set kunne holde til.



Nok er beslutningen om at lukke ned, først blevet truffet sådan rigtigt, for ganske nyligt, men den har altså været længe undervejs og selvom jeg stadig har en stor passion for sundhed, så er det altså bare ikke som kostvejleder at den passion skal udleves. Særligt fordi jeg på ingen måde kan se mig selv beskæftige mig udelukkende med dét, på samme måde som jeg ser andre dygtige selvstændige gøre det. Jeg har skrevet om det før lige her og måske nogle af jer godt kunne fornemme at denne beslutning var på vej?


Så det er altså sådan landet ligger nu og katten er officielt ude af sækken om man vil. Jeg har stadig et par løse ender, jeg lige skal have taget mig af, men ellers kan jeg roligt kalde tiden som selvstændig kostvejleder for et lukket kapitel og det føles bare virkelig godt. Beslutningen om at lukke min biks er desuden hvad der har ført til en mere fri skrivestil her på bloggen, da jeg ikke har følt mig nødsaget til at tilrettelægge mit indhold efter en særlig målgruppe eller at have et andet mål for øje end at følge min lyst og intuition, hvilket er noget jeg længe har haft både lyst til og brug for. Bloggen forsvinder altså ikke, jeg fortsætter bare som jeg har gjort det gennem 2020, med et mere personligt præg og med fokus på de ting der virkelig rører sig hos mig.


Og det virker sådan set til, at det også er det der har fungeret bedst. For der er gradvist kommet lidt flere læsere til og selvom i ikke gør det store væsen ud af jer endnu, så nyder jeg at se hvor mange der læser med, for det må jo betyde at jeg skriver noget i har lyst til at følge med i, og det gør mig altså bare brandhamrende glad! Så tak for det ♥️

Seneste blogindlæg

Se alle

27