Den søde ventetid

Så er det fredag igen venner – kan i mærke det? Jeg synes efterhånden at hverdagen og weekenderne er begyndt at ligne hinanden noget så meget, så at det er fredag i dag betyder ikke så meget herhjemme. Enkelte øjeblikke er jeg da også ved at gå ud af mit gode skind og forsøger krampagtigt at fylde dagene med små gøremål, der kan drive hverdagen frem. Men det er nok bare vilkårene for lige os i denne tid, med barsel og corona.


Der er næsten ikke det jeg ikke ville give for et fast job lige nu. Sådan er der sikkert rigtig mange der har det for tiden. Men selv hvis jeg havde et fast job ville jeg jo være på barsel nu alligevel og med Corona hængende over os havde hverdagen nok ikke set meget anderledes ud.


Men ærligt talt misunder jeg nu alligevel de, der stadig har et fast arbejde at gå til. Ja for første gang, i mange år, savner jeg næsten mit gamle job i Kiwi. Det havde jeg dælme ikke forestillet mig at jeg nogensinde ville. Aldrig. Mit job som butiksansat har været et afsluttet kapitel længe og det har jeg sådan nydt, men hvor ville jeg altså ikke have noget imod en af de tidlige kl. 4.00 morgenvagter, der bare begyndte med tre timers vareopfyldning, efterfulgt af et par timer i kassen. Den er sgu god nok. Man bliver jo helt desperat efter noget at lave i disse tider.


Derfor sætter jeg da også stor pris på de ansatte i vores mange dagligvarebutikker. De yder en kæmpe indsats lige nu, så vi andre stadig kan handle dagligvarer. De er også helte i denne Corona-tid.



Men som I jo nok kan gætte, har den bette fyr endnu ikke meldt sin ankomst. Han ligger lunt herinde i mavsen og der er altså ingen tydelige tegn på at han har tænkt sig at hilse på herude lige foreløbig. På den ene side er det jo dybt frustrerende, for vi havde sådan håbet at have ham i vores arme nu, men samtidig er det jo helt normalt at gå over termin. Ifølge statistikkerne er det kun 4% af alle gravide der føder på termin, mens 27% af alle førstegangsfødende endnu ikke har født selv en uge efter.


Og her sidder jeg så, én uge og én dag over termin og stadig ingen udsigt til fødsel. I virkeligheden passer jeg sikkert bare ganske fint ind i statistikkerne og det har jeg det sådan set ok med. Ud skal han jo nok komme, og kærligheden til ham er kun blevet større i mellemtiden. Alligevel befinder vi os lidt i en mærkelig form for limbo lige for tiden, både Jesper og jeg. Det snakkede vi om igår. For nu har vi sådan gået og forestillet os hans ankomst, men endnu ikke oplevet den forløsning, det er at se og mærke ham komme til verdenen. Og det føles altså bare lidt specielt. Som om det bare er noget vi har leget og at han egentlig ikke er på vej.


Og ærlig talt, så har min graviditet simpelthen været så problemfri at jeg slet ikke er der hvor jeg fysisk bare SKAL have ham ud. Min krop virker til at tage hele graviditeten så fint og er ligesom vokset med opgaven, hvis man kan sige det sådan. Så udover de almindelige graviditetsgener og et lejlighedsvist savn af min gamle krop, kunne jeg snildt tage et par uger til. Selvom jeg naturligvis helst vil være fri.



Men hvad skal jeres weekend så gå med? Her har vi været afsted på en god lang gåtur (10.000 skridt, i hvert fald) og nu står den på madlavning over TV-avisen om lidt og så kaster jeg mig nok over lidt knytning efterfølgende.


Hvis ikke jeg går i fødsel inden i morgen, så fatter vi telefonen og ringer til jordmoderen. Så skal vi nemlig have en aftale i hus til på søndag, hvor baby og mave får et lille tjek og vi tager en snak om igangsættelse. Og måske igangsættelse slet ikke ville være så slemt endda. Det har jeg nemlig været lidt bekymret for, men så har vi da i det mindste en eller anden idé om hvad vi kan forvente og hvornår. Lige nu har vi jo bare gået lidt rundt og været sådan lidt i tvivl om hvad og hvor meget vi kunne give os til, for hvad nu hvis fødslen pludselig gik i gang.


Men den bekymring kunne vi tydeligvis godt have taget lidt lettere på, så mon ikke det bliver til endnu en god lang gåtur i morgen, måske efterfulgt af lidt styrketræning. Jeg har fundet et par træningsvideoer hos Blogilates (her og her) som jeg snildt har kunnet følge under graviditeten og Jesper følger nogle gamle 90'er videoer der også er tilgængelige på Youtube. Så helt inaktive er vi bestemt ikke.

Seneste blogindlæg

Se alle