December mix



Endelig december! Velkommen til julelys, hygge under dynen, masser af te, søde sager og sidst men ikke mindst eksamensforberedelser og opgaver.


Julen byder på så uendeligt mange dejlige stunder - små som store. Denne december er, for mit vedkommende, første gang alle mine weekender, er helt booket op. Det er nyt for mig og faktisk er det ikke engang fordi jeg skal til særlig mange julefrokoster.


I sidste weekend, holdt Jesper og jeg en kombineret indflytter- og julefest for en god håndfuld af vores fælles venner. Det var fredag. Lørdag, spiste jeg frokost og shoppede julegaver med min far og søndag, var jeg traditionen tro, i svømmehallen med min mor.


Næste weekend går turen til København. Vi skal nemlig i Tivoli med min storebror og hans kæreste. Vi overnatter så hos dem i Slagelse og så følges vi alle til Aarhus, om Lørdagen. Søndag er vi inviteret til fødselsdag hos min mor, hvor der sikkert godt kunne blive flette et par julestjerner eller 10.


Faktisk er jeg slet ikke så meget i julestemning som jeg havde troet. Vi har hverken kalenderlys eller julepynt i lejligheden, så der er ikke meget her hjemme der vidner om at det er jul. Jeg har dog opstillet en slags adventskrans, men energien til at jule har bare ikke rigtig været der. Jeg har haft meget at se til på studiet og det eneste jeg virkelig har formået, er at lave en lille julekalender, til min mor. Men, vi kan nå det endnu og her til morgen besluttede Jesper og jeg os for at vi skal have fundet en ordentlig lyskæde til altanen. Det må blive dette års julepyntsindsats.


Julemusikken derimod, sniger sig så småt ind på playlisten. Jeg har især en svaghed for Ariana Grandes julehit fra 2014 - Santa Tell Me. Denne måneds playlist byder dog ikke på mange julesange. Den er trods alt, bikset sammen, i løbet af november, og det var lige, tidligt nok for mig, at give den gas med julemusikken.


Istedet rummer dette mix, nogle af de nyeste hits fra Jon Bellion (der endelig, endelig har udgivet ny musik) et cover at Cobrastyle, et nummer der snildt kunne forveksles med en julesang og et par numre jeg stødte på i sæson 2 af Riverdale. Mit december mix er mildest talt, ret lækkert.


Inden jeg ønsker jeg en dejlig tirsdag aften, vil jeg komme jer i forkøbet, ved at fortælle jer, at jeg når nu vi rammer januar, naturligvis ikke smider et julemix i jeres retning. Vi skal da starte det nye år med en række friske og opløftende numre, der kan få os ud af vore post jule-blues, når den tid kommer ;-)


Men indtil da, håber jeg i kan få lidt glæde ud af mit lille mix, måske blandet med et par gode julenumre også. Hvis du sidder og tænker, "hvor dælen er linket til det der labre mix", så prøv en gang at klikke på billedet ovenfor og så bliver du sendt direkte til mixet på Spotify.


Tirsdags-juleklem fra mig <3


#spotify #musik #decembermix

Borggade 6k
8000 Aarhus
24 52 26 41
CVR: 39977125
  • LinkedIn - Hvid Circle
  • Facebook - Hvid Circle
  • Instagram - Hvid Circle