De seneste fra Instagram

Opdateret: 19. nov. 2018


Godmorgen venner.

Jeg er næsten lige kommet ind af døren, fra en rask morgentur ud omkring Trøjborg.

Jeg tænkte at jeg ville prøve at binde bloggen her og min profil på instagram lidt mere sammen, ved at dele og fortælle lidt om mine seneste billeder fra Instagram. Jeg bruger nemlig instagram dagligt, til at dele ud af mit eget univers, og følge med i andres. Der er masser af inspiration at hente på instagram og det jeg særligt godt kan lide, er at jeg har muligheden for at følge med hos mennesker der slet ikke er som mig, og mennesker der minder om mig, på samme tid. På den måde kan jeg føle mig tryg i, ikke at være alene, men samtidig se at der er mennesker der gør ting meget anderledes end mig og det tror jeg, giver mig en større forståelse af verden og hvem der er i den.

Der er naturligvis rigtig mange mennesker der ikke er på instagram, og det at jeg er på instagram gør automatisk at jeg har noget til fælles, med alle de andre der også er på instagram, alligevel er vi alle ret forskellige med hver vores æstetiske udtryk og formål med at være på lige præcis denne sociale platfrom.

Jeg kan godt selv lide at dele ud af min ret almindelige hverdag og kunne nok godt tænke mig at blive bedre til at tydeliggøre mit budskab. Både med bloggen her og med instagram, prøver jeg egentlig at vise at sundhed godt kan være nemt og at det måske mest handler om de beslutninger man tager i hverdagen - om man kommer ud og er aktiv og spiser nogle gode sunde måltider, men også at man er sammen med mennesker man holder af og spiser noget man bare rigtig godt kan lide en gang i mellem. Om det lykkedes mig, at komme ud med det budskab eller hvad jeg kan gøre anderledes er nok i virkeligheden noget jer der følger med, ved bedst?

Nedenfor kan i se mine tre seneste billeder fra instagram, ældst til nyest. I kan finde mig på instagram under @katrine_windfeld.


Nem og sund hverdagsmad er noget jeg prioriterer højt og så prøver jeg at få nogle grønne grøntsager indebords hver dag, såsom broccoli, spinat, agurk eller rosenkål. Jeg tænker også tit over farven på de madvarer jeg kokkererer med. Farven på grøntsagerne fortæller nemlig noget om hvilke vitaminer der er i og får man lidt grøntsager og frugter i forskellige farver indenbords, kan man være ret sikker på også at have fået et stort udvalg af forskellige vitaminer og mineraler med. Mad deler jeg meget af på instagram og det er mest af alt for at inspirere. Den ret i ser på billedet her består eksempelvist kun af spinatblade, Hokkaido græskar, solsikkekerne, salt, peber og tahindressing. Nemt, sundt og virkelig lækkert.


Min mest faste deling på Instagram må nok være havregrød. Det er en mangeårig vane og den kommer i mange afskygninger - med chiafrø, nødder, æble eller pære, banan og peanutbutter, alt efter hvad der lige gemmer sig i køkkenet og hvad jeg er i humør til.


Der er næsten ikke noget, der kan gøre mig mere glad, end at være samme med min familie. Den glæde vil jeg gerne dele lidt mere ud af, så derfor delte jeg dette billede af min søster og 2 udsøgte glas hvidvin fra Salling Rooftop. Vi fejrede min søsters veloverståede køreprøve og jeg nød virkelig at have hende helt for mig selv. Vi rundede aftenen af med æbleskiver, søstersnak, Modern Family og rødvin hjemme hos mig og Jesper.

Jeg håber i syntes dagens indlæg var lidt interesant. Husk at i altid er velkommen til at skrive til mig med tanker og spørgsmål, særligt ovre på instagram hvor jeg tit er hurtig på tasterne, fordi jeg næsten altid har mobilen med mig. Håber i får en dejlig tirsdag.

Klem, Katrine

#instagram #sallingrooftop #katrinewindfeld

Borggade 6k
8000 Aarhus
24 52 26 41
CVR: 39977125
  • LinkedIn - Hvid Circle
  • Facebook - Hvid Circle
  • Instagram - Hvid Circle