Danske dagligvarer - Skal vi købe økologisk eller konventionelt hvis vi gerne vil passe på klimaet?

Som forbruger er der et væld af fødevarer tilgængelige for os og hvis man bekymrer sig om klimaet, kan det sommetider være svært at vurdere præcis hvilke varer eller mærker man bør gå efter.


I dette blogindlæg vil vi derfor prøve at afdække et af de mere omtalte dilemmaer, når det kommer til klimavenlig kost. Nemlig om det udfra et klimavenligt perspektiv, kan betale sig at købe økologisk frugt og grønt.


Målet med dette skriv, er at du som forbruger forhåbentlig kan komme til at føle dig mere sikker i dine daglige indkøb, og at du kan gøre det ud fra et veloplyst grundlag. Skulle du være i tvivl er her desuden udelukkende tale om valget mellem danske økologiske varer og danske ikke-økologiske varer. I næste uge tager vi de importerede varer med i snakken også.



Bæredygtighed & drivhusgasser


Som det fremgik af sidste uges blogindlæg, kan bæredygtighed godt være rimelig kompleks. Christina og jeg besluttede os derfor tidligt i processen, for at blive enige om en definition af bæredygtighed, som vi ville forholde os til gennem hele processen. 


Tanken var at have et fikspunkt vi hele tiden kunne vende tilbage til, når litteraturen fik sendt os på afveje, for vi kan lige så godt sige det som det er - at blive klog på økologisk og konventionelt landbrug er drønsvært. Især i en klimavenlig sammenhæng. Bedst som man tror man har forstået det, støder man på en ny kilde eller en anden artikel, der rusker op i hele ens forståelse. Det gælder derfor om at holde tungen lige i munden. 


I vores definition af bæredygtighed har vi valgt at tage udgangspunkt i det forbehold at man som forbruger, har et ønske om at bidrage så lidt som muligt til det samlede udslip af drivhusgasser. Drivhusgasser er nemlig den universelle betegnelse for de gasser der forårsager klimaforandringerne og som alle verdens lande er blevet enige om bør sænkes. Tilbage i 2016 blev der endda fastsat en aftale (Parisaftalen) der satte krav til de forskellige lande om at sænke deres samlede udslip af drivhusgasser (1). 


Vores primære fokus er altså klimaet og de valg man kan træffe gennem sin kost, for at passe bedre på det. Derfor bruger vi da også i langt højere grad ordet klimavenlig, frem for ordet bæredygtig, da ordet bæredygtig i sig selv har en langt mere nuanceret betydning.



Er økologi mere klimavenligt end konventionelt landbrug?

Diskussionen om hvorvidt det økologiske landbrug eller det konventionelle er mest bæredygtigt når man udelukkende kigger på klimabelastningen har været oppe i medierne flere gange med blandede konklusioner, og det giver derfor god mening at man som forbruger kan føle sig en anelse i tvivl når man står over for valget nede i butikken. Hvad skal man vælge? Hvordan er det nu lige det hænger sammen? Er økologi egentlig bedre for klimaet? Eller var det mest noget med dyrevelfærden?


Oveni i tvivlen kommer så spørgsmålet om økonomi. Har man råd til at købe alt økologisk? og hvis ikke det gør nogen forskel er det så prisen værd? Og hvad så med den dårlige samvittighed. Kommer skammen krybende hvis ikke det fine røde Ø er at finde på varerne i kurven?


Først og fremmest, er det vigtigt at huske på, at stort set enhver form for fødevareproduktion efterlader et aftryk på klimaet. Der er kun ganske få fødevarer hvis produktion har et negativt klimaaftryk (altså at de er det man kalder carbon negative) hvilket betyder at produktionen faktisk er klimakompenserende fordi de planter hvorpå en fødevare vokser faktisk optager CO2 fra luften frem for at udlede. Det gælder dog kun et ganske smalt antal af planter, mens stort set al anden produktion udleder CO2 (2). 


Det man taler om, er altså ikke hvorvidt en given fødevareproduktion er klimabelastende eller ej. I stedet tales der om belastningens størrelse, og kigger man alene på klimabelastningen af den enkelte produktion - altså mængden af drivhusgasser der udledes fra henholdsvis det økologiske og konventionelle landbrug, ser det ikke umiddelbart ud til at der er den store forskel (3). Begge typer landbrug har nogle udfordringer og ingen af dem er den anden overlegen i forhold til klimabelastning. Ikke endnu i hvert fald. 


Vælger vi i stedet at kigge på en række andre vigtige parametre, såsom brugen af sprøjtegifte og gødning, biodiversitet, forurening af vores grundvand og dyrevelfærd kan vi til gengæld se en stor forskel på henholdsvis det konventionelle og økologiske landbrug. Disse parametre har måske ikke i første omgang meget at gøre med klimaet, men de er stadig meget relevante hvis man går lidt væk fra klimasnakken og istedet snakker bæredygtighed som helhed, hvilket måske på sigt nok godt kunne gå hen og blive det mest klimavenlige alligevel.


Derudover kan man også vælge at se på os forbrugere, i stedet for alene at kigge på produktionen. Noget tyder nemlig på at den økologiske forbruger er mere klimavenlig end den ikke-økologiske, fordi det at være økologisk forbruger ofte går hånd i hånd med andre klimavenlige valg. Eksempelvist har mange økologiske forbrugere et lavere kødforbrug sammenlignet med den ikke-økologiske forbruger (4). Den økologiske forbruger kan sammenlignes med den etiske forbruger, der tager meget bevidste valg omkring sit forbrug ved at boycotte eller investere i de varer personen mener er mest etisk forsvarlige.



Så hvad er økologi egentlig? og hvad er det vi betaler for?


Den gennemsnitlige forbruger har nogle meget klare tanker om økologi. Helt generelt tænker vi at økologisk mad er mere næringsholdig, indeholder færre sprøjtemidler og pesticider, og at sikkerheden ved at spise økologiske fødevarer er højere end ved ikke-økologiske fødevarer. Man kan sige at der helt generelt set, er en ganske positiv holdning til Økologi blandt de almene forbrugere (3).


Tager vi et kig på hvad det egentlig er det lille røde Ø står for, afviger det da heller ikke meget fra disse tanker. Økologiske fødevarer er nemlig ikke sprøjtet med de giftstoffer, som bliver brugt til at dræbe ukrudt, skadedyr og svampesygdomme i den ikke-økologiske del af landbruget. Der bliver heller ikke brugt kunstgødning og helt generelt kan man sige at økologien har fokus på vedligeholdelsen af det naturlige produkt og den naturlige biodiversitet, altså variationen af dyre og plantearter (5), mens det konventionelle landbrug handler om optimering af landbruget såsom flere afgrøder på mindre land og mere kød fra det enkelte dyr. Sådan rent historisk har optimeringen af landbruget jo været ganske fordelagtig, men tingene ser noget anderledes ud i dag og de kemiske sprøjtemidler og kunstgødningen der bruges i det konventionelle landbrug (altså det ikke-økologiske) er hård ved naturen og vi ser derfor at plante og dyrelivet omkring konventionelt landbrug ikke er lige så rigt som ved det økologiske og at rester af sprøjtegifte forurener vores grundvand (3).


Så selvom der ikke umiddelbart er forskel på de forskellige landbrugs klimaaftryk, så er der nogle andre væsentlige aspekter man kan tage højde for. Det er da også værd at huske på at der faktisk bliver givet tilskud fra staten til de landmænd der gerne vil omstille deres landbrug fra konventionelt til økologisk. De offentlige instanser, der får deres viden direkte fra forskerne, ser altså en værdi i det økologiske landbrug. Så der er måske god grund til også selv at se en værdi i det.


Hvis vi ganske kort vender retur til klimaaftrykket, så kan det godt være at litteraturen fortællers os at klimaaftrykket fra de to produktioner er nogenlunde ens, dog mener vi at det faktisk slet ikke er her vi bør ligge vores fokus, hvis vores ønske er den klimavenlige kost. For som vi lagde ud med i sidste uges blogindlæg er det i virkeligheden vores forbrug af kød og mejeriprodukter der har det største aftryk og det er derfor her vi først og fremmest kan gøre den største forskel. Herefter har det så, rent klimamæssigt, større betydning at vi forholder os lidt mere kritisk til produktionssted og form, samt transport end lige om vi vælger økologi eller ej. Og netop dette kommer vi nærmere ind på i næste uge, hvor vi dykker ned i danske konventionelle fødevarer, importeret økologi og lidt omkring lokale sæsonvarer.


Tak fordi du læser med! Vi er godt klar over, at det er nogle tunge sager, men vi håber det lykkedes os at gøre det bare en lille smule mere let tilgængeligt, selv for dig der er ny udi den klimavenlige kost.


Kilder:


  1. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Parisaftalen 2015. https://kefm.dk/klima-og-vejr/klimaforhandlinger/parisaftalen-2015/

  2. Hanna Ritchie and Max ROser (2020) - “Environmental impacts of food production” Published online at OurWorldInData.org. Retrieved from: https://ourworldindata.org/environmental-impacts-of-food

  3. Eufic (2013) Organic food and farming: Scientific facts and consumer perceptions. Retrieved from: https://www.eufic.org/en/food-production/article/organic-food-and-farming-scientific-facts-and-consumer-perceptions

  4. Minter M., Chrintz T. (2016) Klimavenlig kost. Concito.

  5. Økologisk Landsforening (2020) https://okologi.dk/forbruger/hvad-er-oekologi





Borggade 6k
8000 Aarhus
24 52 26 41
CVR: 39977125
  • LinkedIn - Hvid Circle
  • Facebook - Hvid Circle
  • Instagram - Hvid Circle