Boganmeldelse // The Unexpected Joy of Being Sober

Opdateret: 29. dec. 2020

Så er jeg endelig kommet igennem The Unexpected Joy of Being Sober af Catherine Gray. Af en eller anden grund tog det mig noget længere tid at komme igennem den, end jeg først havde regnet med, men igennem den, det kom jeg og her følger så en lille anmeldelse af en slags med enkelte uddrag inkluderet og en kobling til den danske alkoholkultur


Bogen her, er én ud af flere der omhandler emnerne alkoholkultur og ædruelighed, som jeg gerne vil have læst mig igennem. Men de øvrige bøger jeg har på listen, var ikke lige til at opspore på bibliotekerne i Aarhus, så jeg må en tur på nettet og bestille et par stykker hjem istedet.


The Unexpected Joy of Being Sober er Catherine Gray’s personlige fortælling om et liv som alkoholafhængig og hendes noget turbulente, men til sidst vellykkede rejse til et lykkeligt liv i ædruelighed.


Det er en fortælling der rummer lige dele humor og græmmelse, og som er helt igennem fantastisk ærlig. I bogen fortæller Catherine om nogle af sine værste tømmermænd og går i dybden med konsekvenserne af hendes fuldstændigt forskruede besættelse af et konstant alkoholindtag, men mest af alt fokuserer bogen faktisk på tiden efter alkohol: hvordan hun klarede sig igennem de første 30 dage uden alkohol, hvordan hun måtte lære sig selv at kende på ny, hvordan folk omkring hende reagerede på hendes nyfundne identitet og alle de positive ting der fulgte med efterhånden som hun kom længere og længere ind i ædrueligheden.


Noget der især fangede min opmærksomhed, var Catherines fortælling om hvordan briterne som samfund forholder sig til afhængighed. Det er nemlig en fortælling der er meget lig hvordan vi i Danmark forholder os til afhængighed. Prøv bare at læse følgende uddrag:


“Nobody is surprised when people who start off smoking socially, progress to smoking in the morning. Nobody is shocked when an occasional heroin user becomes a daily heroin user. Because we openly acknowledge that cigarettes and heroin are addictive. We know they’re bad guys. Yet, talking about alcohol as a villain is socially taboo. You’re seen as a wet blanket, a joy-slayer, a party-pooper if you do so.
It’s a mass delusion of millions. When people become addicted to alcohol, it’s seen as their failure. They didn’t pass the ‘moderate use of an addictive drug’ challenge. They failed at drinking! Society expects us to regularly use an addictive drug, without becoming addicted to it. Alcohol is the only drug where, the second you stop taking it, you’re seen as being too weak to handle it. It’s truly bizarre.”

Når jeg læser dette uddrag, står det mig klart at den danske og britiske alkoholkultur egentlig ikke adskiller sig meget fra hinanden. Og hvad angår særligt vores kollektive syn på det enkelte menneske, så gør dette udsagn sig mindst lige så gældende i den danske kultur som det ifølge Catherine gør i den britiske. Omend vi som unge er relativt gode til at støtte hinanden når vi får lidt for meget indenbords og har brug for nogen til at holde vores hår, så når vi i "voksenlivet" et punkt hvor et for højt indtag ikke længere resulterer i samme støtte men istedet afføder manglende respekt og i visse tilfælde endda væmmelse.


Evnen til at moderere sit indtag er meget velanset og beruselse accepteret, men så snart vi står overfor et individ der tydeligvis ikke længere selv er i kontrol tager vi afstand, vi dømmer, og synet på det pågældende individ er nedadgående.


Det er dog ikke kun de der mangler kontrol der dømmes. Det er også de der har for meget at den. Dem i den modsatte ende af spektrummet - nemlig dem der vælger ædrueligheden. Alt mellem de to ekstremer kan accepteres, mens mennesker der befinder sig i ekstremerne ofte dømmes, også med øvrige mærkater foruden det at have for meget eller mangle kontrol. Følgende uddrag opstiller desuden en interessant forskel på de der ikke længere ryger kontra de der ikke længere drikker:


"When we give up alcohol, it’s like we’ve chosen to leave the party. Boo hiss. Which is why non-drinking can be perceived as a mark of shame rather than a badge of pride. Ex-smokers brag about their former pack-a-day habit and how many smoke-free years they have, whereas sober people tend to apologize for their non-drinking."

Denne forskel er ret interessant, men gør sig måske ikke altid lige så gældende, da der sikkert også er mange eks-rygere der kan føle samme ekskludering hvis de omgås folk der stadig ryger. Derfor er det da også meget normalt, at hvis du forsøger at kvitte smøgerne, så kan det være rigtig svært hvis du omgås mennesker der stadig ryger, fordi vi ofte og meget desperat ønsker at være en del af fællesskabet og nemt kan føle os indirekte presset til at fortsætte. Her gælder det samme med alkohol, muligvis i en højere grad, da vi stadig ser det at ryge som væsentlig værre og mere skadeligt end det at drikke alkohol.


Og jeg kan da kun nikke genkendende til dette indirekte pres, både til at ryge og drikke. Særligt gennem teenageårene er frygten for at være udenfor fællesskabet mere betydningsfuldt end meget andet og som ung er man endnu ikke helt nået dertil hvor man har stærke, klare og tydelige grundværdier. Ofte vil lysten til (måske endda behovet for) at være en del af fællesskabet være den primære værdi vi agerer efter. Og fordi vi ikke lærer andet af vores forældre heller, der sikkert også ser det som værdifuldt at deres børn er en del af fællesskabet, er der ingen der kan fortælle os på ærlig vis hvad alternativet kunne være.


Fællesskabet betyder meget for os uanset om vi er unge eller voksne og i Danmark er alkoholkulturen et stort fælleskab i sig selv, som er rigtig nemt at blive en del af. Indenfor de seneste par år ser det dog ud til, at der her i Danmark bliver sat lidt ekstra fokus på især de unges alkoholforbrug - måske husker du kampagnefilmen jeg linkede til i dette blogindlæg?


Foruden den kampagne ser jeg dog sjældent andre tydelige kampagner eller forsøg på at mindske danskernes alkoholforbrug og også hertil har Catherine en god forklaring som jeg desværre også tror kan gøre sig gældende her i Danmark omend den måske er en anelse kontroversiel.


"The reason society wants to brush the ‘alcohol is highly addictive’ fact under the rug, is because most people are addicted to it to some degree. As we’ve already established, addiction is not a ‘normal drinkers’ versus ‘alcoholic’ division; it’s a spectrum. Even drinkers that would be classified as ‘normal’ in the eyes of a doctor, would find it unimaginable and horrifying to never drink again.
That, friends, is a sure sign of addiction. It may only be a thrice-a-week psychological addiction, or an ‘I have to drink at parties’ dependence, but it’s a bet-your-bottom-dollar dependence. The inconvenient truth that we conveniently ignore is this: it’s practically impossible to drink alcohol without it getting its hooks into you. Because it’s addictive."

Uddraget her kan ved første gennemlæsning måske virke en smule ekstremt og de fleste menneskers naturlige respons vil sikkert også være at erklære overfor dem selv, at de da med garanti ikke er afhængige af alkohol, men alligevel er der mange af os der ved tanken om aldrig at drikke igen føler frygt. Det skræmmer os, ikke at få den fornøjelse det er at indtage det tiltrængte glas vin efter en lang arbejdsdag eller drikke et par øl med vennerne til fredagsbaren. Og måske er der noget om snakken, at frygten opstår som en respons på en form for mild afhængighed fordi afhængighed netop ikke er enten/eller men et spektrum, som Catherine også peger på.


Jeg kan i hvert fald berette at da jeg for en 30 dages tid siden begyndte at lege med tanken om at kvitte alkohol, var én af mine første reaktioner da også frygt. Især frygten for at savne alkohol var dominerende. Den frygt kan du faktisk læse mere om i et af mine tidligere blogindlæg, lige her.


Men nu er jeg nysgerrig - Hvad tænker i når i læser blogindlægget her? Sætter det også jeres tanker om vores alkoholkultur i perspektiv? Eller sætter det mon gang i nogle tanker om jeres eget alkoholforbrug? Finder du emnet her interessant? For i så fald har jeg skrevet flere indlæg om netop alkohol og ædruelighed, som du kan finde under kategorien Sober Curious. Derudover kan du, hvis du bor i Aarhus, finde Catherine Gray's bog på biblioteket, skulle den have interesse.

Seneste blogindlæg

Se alle