Et år er fyldt med mindesmærker. Tidspunkter hvor vi husker tilbage til præcis samme tid bare året forinden og forsøger at forstå hvad og hvor meget der egentlig er sket siden: hvor vi var for bare et år siden og om hvor vi er nu, var hvad vi havde forestillet os.

Julen er for mig et af de mindesmærker, nytåret med, sommetider også årstidernes skift og så selvfølgelige den dag hvor jeg helt officielt, runder endnu et år: min fødselsdag.

Der er intet helt, som at blive et år ældre, der får en til at tænke på året der er gået. Måske mindskes tænksomheden med alderen og endnu et år bliver bare endnu et år, men lige nu, her midt i 20’erne er endnu et år altså ikke bare endnu et år. I hvert fald ikke for mig.

26 føles lidt som en milepæl, mere end da jeg fyldte 25 faktisk. Helt officielt er jeg nu tættere på 30 end jeg er på 20 og af en eller anden grund betyder det noget. Præcis hvad, er jeg dog ikke helt sikker på.

Måske 30 år bare føles enormt voksent. Sådan villa, Volvo, hund og barn, agtig voksent. Og jeg ved ikke, måske 4 år er lige hurtigt nok at få krydset alle de punkter af listen, hvis de da overhovedet skal krydses af alle sammen. Der er så meget andet jeg også gerne vil. Barnet er dog trods alt på vej, men det kom sådan lidt af sig selv. Planlagt ja, men af lyst og ikke af liste. Pludselige var der bare tid, lyst og overskud.

… men nu vi er ved det, var hunden egentlig også på vej. Det var faktisk sådan, at Jesper og jeg valgte at takke nej til vores ellers fine plads på ventelisten til en sød lille Bichon Frise, fordi vi blev gravide og terminen skulle vise sig at være lige omkring samme tid, som vi ville modtage hvalpen. Hvalp og nyfødt baby lyder ellers som det hyggeligst, men set med fornuftens briller, ville det nok ikke være det mest forsvarlige. Sådan en hvalp er jo heller ikke helt billig i drift og så er der træning oveni. Det kunne lige passe at den ene af os måtte tage sig af baby og den anden af hvalp og det synes vi nu altså ikke var den bedste idé. Vi ser dog stadig med de længste øjne efter alle hunde i byen, så et lille firbenet familiemedlem er bestemt ikke ude af billedet engang i fremtiden.

Resten, altså huset og bilen, må komme når det kommer. Når vi mangler det, få lyst til det… ja og har råd til det.



Det er sjovt som jeg startede teksten her, med at skrive om det der med at mindes tilbage, og i stedet sidder jeg nu og tænker fremad. Men sådan er det som oftest med mig, jeg har altid øjnene på fremtiden, på det næste. Ikke fordi jeg har travlt eller noget, sådan er jeg bare, nysgering på fremtiden og efterhånden rimelig god til at lægge fortiden bag mig, dog ikke altid den bedste til bare at leve i nuet. Det må jeg øve mig lidt på.

Men hvad skal der så ske i dag og skal fødselsdagen fejres? Jo ser i, her til morgen, helt tilpas tidligt, kigger min skønne mor forbi med grov birkes og Hubert (verdens sødeste hund, hun sommetider agerer bonusmor for), og så står den ellers på lidt kort morgenhygge med mor, Jesper og en god, stor kop kaffe, inden jeg kan se frem til 5 timers online forelæsning (ergo, den store kop kaffe). Herefter forestiller jeg mig at der lige akkurat kan blive tid til et afsnit Gilmore Girls, pålægning af lidt neglelak og en snak med min søster, inden Jesper og jeg bestiller pizza fra yndlings Adagio og putter os med en god film.


Der er altså ikke det helt store planlagt lige i dag, men det er også helt perfekt og lige som jeg foretrækker det. Til gengæld står den så på lidt fødselsdagsfejring i weekenden, både fredag og lørdag. Jesper og jeg har trænet vores pizza-bage-evner, så fredag bliver der serveret kartoffelpizza til den store guldmedalje inkl. brætspil og lørdag står den med al sandsynlighed på brunch med Jespers forældre, der kigger forbi fra Esbjerg. Hvor det lige bliver. er endnu ikke besluttet, men jeg har Landcafe og Casablanca i tankerne.


Og det var vist sidste punktum. Jesper overraskede mig med to fine LP'er her fra morgenstunden, så dem vil jeg lytte lidt til, inden det lige om lidt banker på døren og så vil jeg ønske jer en dejlig tirsdag 🧡

Borggade 6k
8000 Aarhus
24 52 26 41
CVR: 39977125
  • LinkedIn - Hvid Circle
  • Facebook - Hvid Circle
  • Instagram - Hvid Circle