90 dage uden alkohol

Så kom dagen. Eller det gjorde den i går. Dagen hvor jeg kunne notere i kalenderen, at jeg har været alkoholfri i præcis 90 dage, eller 91 hvis man tæller i dag med. Vildt ikke?

Skal jeg være helt ærlig havde jeg faktisk regnet med, at det ville blive noget sværere end det har været, så hvor stor en bedrift det egentlig er, kan jeg faktisk godt komme lidt i tvivl om. Og så alligevel… 90 dage er trods alt et kvart år, så jeg har tilladt mig selv at være godt og grundigt tilfreds.

Da jeg satte mig for at kvitte alkohollen, vidste jeg dog allerede efter ganske få dage, at jeg nok skulle nå hertil. Jeg sagde endda til mig selv, at så snart jeg nåede de 90 dage, så ville jeg skrive et blogindlæg om det. Måske det blev lidt af en selvopfyldende profeti?

Af en eller anden grund, havde de 90 dage en særlig betydning. Jeg følte lidt at det antal dage ville være en milepæl, der ligesom bekræftede seriøsiteten af min beslutning. Det er jo nemt nok at sige at der er noget man gerne vil gøre, men at gå fra at sige det, til reelt set at gøre det er et stort, stort skridt. Især for mig, der måske har en historik for at betvivle mine egne beslutninger så meget, at de sjældent helt holder ved. Derfor betød det ekstra meget for mig at nå denne milepæl.

Dog vil jeg nævne, at den katarsis jeg regnede med at opleve ved 90 dages milepælen, allerede indtrådte efter de første 30 dage. Der blev jeg fyldt med en noget anderledes stolthed, end den jeg oplevede i går. Set i det lys blev 90 dages milepælen altså mere en slags mærkedag jeg bevægede mig gradvist imod og derefter fortsætte videre fra.

Planen er nemlig at fortsætte videre. Jeg ser nemlig ingen behov for at kaste mig over alkohollen bare fordi jeg har nået dette mål. Jeg har det ganske fint med at holde mig fra alkoholen noget tid endnu. De sidste par måneder har jeg desuden testet lidt forskellige alternativer såsom lemonader, økologiske sodavand, Ginger Ale og Ginger Beer der alle er mere end passende ved de lejligheder hvor jeg tidligere ville have fået en enkelt øl eller to. Derudover har jeg faktisk også haft fingrene i et par alkoholfri øl og en alkoholfri champagneting, som helt bestemt havde potentiale. Så den slags alternativer kunne jeg godt se flere af, i min fremtid.

Men nok om det, jeg har nemlig taget mig den frihed at stille mig selv et par spørgsmål, og besvare dem naturligvis. Spørgsmålene er lidt en kombination af nogle jeg rent faktisk har fået stillet og nogle jeg forestiller mig, at i måske brænder inde med. Så scrol ned og læs med når jeg bl.a. giver svar på hvorfor jeg valgte at kvitte alkohollen, hvordan det føles at sige nej tak og om jeg reelt set kan mærke nogen forskel.



Hvorfor beslutningen om at kvitte alkohol?

Tanken om at kvitte alkohol har rumsteret i mig i et godt stykke tid faktisk. For omtrent 3-4 år siden vil jeg tro, stødte jeg på begrebet og tendensen Sober Curious på Instagram og lige siden har tanken altså ligget i baghovedet og prikket lidt til mig. I løbet af årene siden, har jeg ved forskellige lejligheder, hvor alkohol har været tilstede, haft nogle oplevelser der gang på gang har skubbet mig mere og mere i retning af den beslutning jeg så endte med at træffe for 90 dage siden. Det har altså ikke bare været en pludselig indskydelse og der har faktisk været en hel del intention bag beslutningen.

Man kan sige at motivationen bag og grunden til at fortsætte er en kombination af ønsket om øget sundhed, øget velvære, bedre humør og bedre søvn, samt det faktum at jeg faktisk sjældent bryder mig om at være fuld eller om den person jeg bliver når jeg får lidt, eller meget alkohol indenbords. Sandt at sige er en smule alkohol helt fantastisk til at dulme den angst og stress jeg ind i mellem oplever og det hjælper én til at slappe af, men i den forstand er alkohol lidt ligesom hovedpinepiller, det fjerner symptomerne men ikke tager hånd om det egentlig problem og jeg vil faktisk hellere tage hånd om det egentlige problem. Samtidig har jeg et ønske om at forbedre min fysiske præstation under motionsløb og under træning til hverdag og her kan det faktisk have en betydning om jeg drikker eller ej.


Hvordan føles det at sige nej tak?

En af mine største bekymringer ved at kvitte alkohol, var faktisk ikke så meget det at savne alkoholen i sig selv. Det var nærmere den reaktion jeg ville få fra andre mennesker når nu jeg skulle til at sige nej tak til alkohol i byen. Naturligvis kan man forsøge at skjule at man ikke drikker alkohol, ved at drikke noget der kunne gå for at være en drink eller ligene noget med alkohol i, men før eller senere vil man højst sandsynligt blive spurgt om hvorfor man ikke drikker. Og det spørgsmål skræmmer mig lidt.

Jeg har altid være dødsens ræd for at blive dømt af folk og var bestemt bange for at blive dømt som hellig eller en helsefreak. Derudover frygtede jeg da også et scenarie hvor jeg bliver tilbudt en drink eller øl så ofte at jeg til sidst bare siger ja tak for at få folk til at tie stille. Heldigvis er intet af dette sket og frygten for folks reaktion er da også drastisk dalende.

Lige de første par gange, var det dog noget nervepirrende at skulle takke nej. Mest fordi jeg var klar på at blive spurgt om hvorfor jeg ikke skulle have noget, og egentlig ikke havde lyst til, at give den fulde forklaring. Heldigvis er jeg slet ikke blevet spurgt så ofte som jeg havde frygtet, så det har faktisk været helt ok.

De enkelte par gange jeg har takket nej, hvilket nok kan rundes op til maks. 10 gange, i løbet af de sidste 3 måneder, har jeg faktisk taget hvert nej som en lille succesoplevelse i sig selv. Mit mål var først og fremmest at nå til de 30 dage og så de 90 og hvert lille ”nej tak” eller ”ellers tak” var lidt ligesom en lille sejr på vej mod det større mål.



Hvordan har folk reageret?

I forlængelse af sidste spørgsmål giver det vel god mening at fortælle lidt om de reaktioner jeg har fået fra folk omkring mig. Naturligvis er den mest umiddelbare reaktion fra folk, faktisk at spørge om Jesper og jeg prøver at blive gravide. Til det kan jeg svare klart og tydeligt nej. Ikke fordi det ikke er noget vi gerne vil en dag, og måske endda snart, men vi er der ikke helt endnu.


Derudover har de fleste taget det meget pænt, bedre end jeg havde regnet med faktisk. Jeg kan af gode grunde, ikke vide med sikkerhed hvad folk egentlig tænker, men jeg har stor tiltro til at de mennesker jeg omgås, er ærlige overfor mig og ville fortælle mig hvis de syntes det var en anelse finurligt, at jeg pludselig er holdt om med at drikke alkohol, selvom det naturligvs ikke er pludseligt for mig.


Jesper syntes faktisk det er rimelig sejt og han støtter mig meget. Min søster har det ligesådan og har været fantastisk at tale med i processen. Derudover er det begrænset hvor mange mennesker jeg har nået at snakke sådan rigtig med inden Corona Lockdown. Så når nu vi kommer om på den anden side hvor vi kan holde fester og selskaber igen, er det meget muligt at jeg kommer til at have en del flere samtaler.


Kan du mærke en forandring?

Svaret til dette spørgsmål er noget så fjollet, for det modsiger sig selv i og med at svaret lige så vel kunne være ja som det kunne være nej. På den ene side mærker jeg ingen forskel og på den anden side mærker jeg en verden til forskel.

Sandt at sige har jeg aldrig været en der drak særlig ofte. Det har derfor ikke været en stor omvæltning for mig at tage en pause fra alkohol. I stedet har det sat en del tanker i gang om alkoholkulturen her i Danmark og jeg har genbesøgt en masse minder fra især gymnasietiden, der helt sikkert var den periode hvori jeg drak mest og oftest, om end det stadig var småt, sammenlignet med gennemsnittet.

Forandringen ligger nok mest af alt i de tanker jeg gør mig om alkohol nu og om mit eget indtag før jeg kvittede alkoholen, såsom hvorfor jeg drak? om jeg egentlig brød mig om det? og hvorfor jeg begyndte?

Rent fysisk kan jeg ikke mærke de store forandringer, men jeg oplever en stor glæde i ikke at skulle bekymre mig om dårlig søvn eller tømmermænd. Jeg må nok også erkende, at jeg er ret glad for ikke at have udsat min krop for det giftstof, som alkohol jo egentlig er, henover de sidste 90 dage, og selvom jeg ikke kan mærke den store forskel. har jeg alligevel en fornemmelse af at afholdenheden har en positiv effekt på min sundhed, fysisk såvel som psykisk.


Så er der vist heller ikke mere at komme efter for nu, medmindre nogle af jer, brænder inde med et spørgsmål jeg ikke har besvaret her. For så er i altid mere end velkommen til at skrive til mig direkte eller smide en kommentar her på siden.


Tidligere på året skrev jeg desuden hele tre blogindlæg i samme kategori, som stadig ligger frit tilgængelige her på siden, så hvis du er nysgerrig på hvad den der Sober Curious tendens er for noget kan du læse mere lige her. Jeg har også skrevet lidt om frygten for at savne alkohol i dette blogindlæg og givet en anmeldelse af en ret spændende bog om rejsen til ædruelighed lige her. Det er bare at gå i gang.


Rigtig god søndag derude & tak fordi i læste med.

Katrine

Borggade 6k
8000 Aarhus
24 52 26 41
CVR: 39977125
  • LinkedIn - Hvid Circle
  • Facebook - Hvid Circle
  • Instagram - Hvid Circle