30 uger

Kender I det, når man drømmer noget der bare virkelig er så godt, at man næsten ville ønske at det var virkelighed for en stund? I ved sådan en virkelig god drøm, der virker SÅ utrolig virkelig mens man drømmer at man faktisk bliver en lille smule skuffet når man vågner og lige skal have lov til at omstille sig selv til den egentlige virkelighed? Sådan en havde jeg i nat. Jeg kunne mærke det lige da jeg vågnede, den der følelse hvor jeg lige tænkte ”øv, den var da ellers meget god” og at jeg da godt lige kunne have drømt lidt mere, lidt længere.


Det er jo ikke fordi min egen virkelighed ikke er mindst lige så god, men når man vågner med stoppet næse, et bjerg af søvn i øjnene og bakser lidt med den store mave, så kan drømmeverden altså godt føles en smule mere attraktiv lige i det øjeblik.


Til gengæld vågnede jeg i god tid før min alarm og kan derfor sidde her og skrive lidt, med helt god samvittighed. Morgenen er nemlig sat af til lidt statistik, så lige så snart alarmen ringer, bør jeg stå op og give mig i kast med det. Det er nemlig forberedelse til eksamen og jeg prøver at være i god tid, så jeg ikke skal lave noget forhastet lige inden det hele skal afleveres i begyndelsen af januar.


Apropos noget helt andet, så er jeg i dag 30 uger henne. 30 uger. Tænk engang. Jeg kan slet ikke fatte det. Tiden går så stærkt! Hvor dælen blev de der 9 måneder af, haha. Ej, men ærligt talt så synes jeg sgu tiden er fløjet afsted og jeg har så svært ved virkelig at forstå at der snart kun er to måneder til termin. To måneder til at vi kan få lov til at hilse på den lille fyr der rumsterer rundt inden i mig. To måneder til at vi for alvor, alvor bliver forældre. Vildt. Der er så lang tid til og alligevel ingen tid til.


(ja der er ikke meget mave at se her på billedet, men det er altså taget for ikke mere end to uger siden, så det må være blusen der skjuler den godt)

Heldigvis skrider det frem med børneværelset (ikke så meget med kontordelen). Der er samlet puslebord, købt hyldeknægte, slebet hylder og planlagt ophængning. Tremmesengen skulle også være lige på trapperne og på fredag kommer Jespers mor forbi med en masse sager fra Jespers søster, som de ikke længere skal bruge, nu hvor deres mindste er over et halvt år. Så det der med at blive klar på den rent praktiske front, det er jeg ikke så bekymret for. I stedet begynder jeg nu så småt at blive lidt mere tænksom omkring selve fødslen. Især i takt med at maven vokser. Den lille fyr skal jo ud af mig og helst gerne på så naturlig vis som muligt, så jeg håber bare at alt går som det skal når tiden kommer og at Jesper og jeg virkelig kan være der for hinanden i processen – måske mere ham for mig, men jeg tænker i forstår hvad jeg mener. For selvom det jo er mig der uundgåeligt må påtage mig selve fødslen, har vi jo samme mål Jesper og jeg: at få den lille fyr sikkert ind i verdenen (ud i verdenen?), og med både mig og den lille i god behold vel og mærke.


Nøhj hvor føler jeg ikke jeg ved hvad jeg skriver om. Jeg har jo i virkeligheden ikke den store idé om hvad jeg går ind til når nu det er første gang. Al den viden jeg besidder er en blandet landhandel af ting jeg har læst, fået fortalt eller set på film og nettet, og selvom jeg er sikker på at vi som ventende forældre har en kæmpe fordel i dag, med al den tilgængelige viden der er lige for næsen af os, så er der nok ikke noget der helt kan forberede en på the real thing. Når det så er sagt, tror jeg nu alligevel man kommer rigtig langt med forberedelse - om det er gennem bøger eller samtale, videoer eller guides. Alt hvad der kan give én en følelse af at være lidt bedre forberedt, er med garanti godt.


Eller hvad tænker i?

  • LinkedIn - Hvid Circle
  • Facebook - Hvid Circle
  • Instagram - Hvid Circle