20 uger

Mine damer og herrer, så er vi halvvejs og den lille har det ganske godt. Helt fin og gennemsnitlig, præcis som man ønsker de skal være i denne tid. Speciel, sin egen og helt unik skal han jo nok nå at blive når først han kommer ud.

Jeps, vi skal have en dreng! Det var der absolut ingen tvivl om. Den lille tap var ret så tydelig oppe på skærmen. Det havde vi alligevel ikke regnet med. Jesper og jeg havde faktisk begge forestillet os at det sikkert kun var jordmoderen der havde styr på at spotte kønnet og så kunne hun pege og sige noget i stil med ”Ja den der lille mystiske og utydelige masse der, det er jeres barns køn” og vi ville være sådan ”okay, super. Hvad er det så?”… men nej, det var klart og tydeligt - en lille dreng. Der vokser en lille dreng inde i mig!

Ja det skøre er jo at jeg sikkert ville skrive det præcis samme, hvis han havde været en pige. Det er mest af alt særligt fordi jeg ved det nu: hvilket køn vores lille gub er og havde han været en pige, havde det jo været lige så dejligt.

Om det egentlig kommer til at have en indflydelse på hvad vi køber af tøj, ved jeg faktisk ikke. Vi havde ligesom allerede besluttet, før vi kendte kønnet, at vi ville køre med en rimelig neutral pallette: hvid, grå, brun, måske lidt blå og så snakkede vi havtema, bare fordi det er lidt nuser. Det eneste stykke tøj vi har købt indtil videre, er nemlig en lille hvid body med blå havmotiver.



Jesper ville gerne have en dreng, så han er ekstra glad og det kan jeg egentlig godt forstå. Man elsker jo barnet lige meget, ligegyldig hvad, men alligevel kan man måske ikke helt lade være med at drømme om det ene eller det andet køn. Til at begynde med, ville jeg da også gerne have en pige. Men det var mest fordi, at den dag jeg kom hjem til Jesper og sagde ”Okay, nu er jeg klar. Vi kan godt prøve at lave en baby” da var der gået en sød lille pige på måske 1,5 år. med lyst hår og rottehaler forbi mig, der simpelthen bare var så kær. Så det er nok lidt dén lille pige, jeg har haft i hovedet i begyndelsen. Men lige pludselig blev det jo ret hurtigt ligegyldigt.

Efter første scanning især, hvor vi så den lille og fik fortalt at alt så godt ud, blev det pludselig det eneste vigtige – at barnet er sundt og raskt. Nu skal vi så bare have sat os fast på et navn. Vi har tre forskellige i tankerne og jeg tror måske vi har besluttet os, men vi venter nok til han er født. Bare fordi, så kan vi se på ham, se hans lille ansigt og vurdere hvad han ligner og om vi skal hive et fjerde navn ud af ærmet. Hehe.

Men med hensyn til mig, så har jeg det rimelig godt. Maven er vokset lidt, brysterne med, men ellers ligner og føler jeg mig ret meget som mig selv og sådan håber jeg virkelig det fortsætter. Det ville da være helt fantastisk. Naturligvis bliver maven sikkert så stor på et tidspunkt, at det bliver både mærkeligt og (helt bestemt) uden for min komfortzone, men når bare det sker gradvist, så er der da i det mindste tid til at vænne sig til tanken, synet og følelsen undervejs. Så indtil videre er jeg rimelig fortrøstningsfuld. Faktisk glæder jeg mig lidt til at blive større og især til at mærke liv. Tænk sig en gang at man efter uge 24 skal kunne mærke liv hver dag. Hver dag. Nøhj jeg glæder mig.

Borggade 6k
8000 Aarhus
24 52 26 41
CVR: 39977125
  • LinkedIn - Hvid Circle
  • Facebook - Hvid Circle
  • Instagram - Hvid Circle